
Lange kurserLivet på Hadsten Højskole - tjek vores nye galleri med billeder fra hverdag og fest Hadsten højskole er på mange måder sin egen lille verden, men på ingen måde sig selv nok. Her har du alle muligheder for at blive en del af et intenst og forpligtende fællesskab, hvor vi tager hånd om hinanden. Vi skaber rum for at holdninger og synspunkter kan brydes, ikke for at blive enige, men for at blive klogere. De eneste vi i virkeligheden skal være enige om er, hovrdan vi er uenige - nemlig med respekt for de andre og med viljen til at gå efter bolden og ikke manden.
Vi forholder os til samfundet, kulturen og verden omkring os - og det der er imellem os. Det sker selvfølgelig i fagene, fællestimerne og på morgensamlingerne, men det sker i lige så høj grad i pauserne, i hjørner og kroge, hvor diskussionen fortsættes eller nye emner rejses. Det kan også ske midt i alt det andet, der foregår på højskolen. Under kampens hede i idrætssalen, under et penselstrejf i maleri eller under en af højskolens legendariske fester. På den måde udfordrer, modsiger og medgiver vi hinanden, og på vejen bliver vi klogere på os selv og de andre. Det handler om at gribe og begribe livet på samme tid - det er skolens grundlæggende puls. På Hadsten Højskole siger vi: Stop op - og kom videre. Din fremtid kan starte lige præcis her i form af personlig afklaring, faglig kvalificering og venskaber for livet.
|
Den 15. august 2010 begyndte 60 nye elever på Hadsten Højskole. Har du lyst til at blive en del af efterårsholdet 2010, så tøv ikke med at kontakte skolen på 8698 0199. Tilmelding |
"Den vigtigste årsag til, at jeg tog på Hadsten Højskole, var helt klart, at jeg kunne forbedre mit dansk. Jeg blev anbefalet Hadsten Højskole af en sagsbehandler ved Sønderborg Politi" Imad El Hindi |