|
I uge 13, 2011 rejser vi til New York City. For at få mest muligt ud af de 6 dage i "The Big Apple", flyver vi non-stop fra Kastrup. Vi har valgt et hyggeligt og godt hotel på det sydlige Manhattan i det trendsættende kvarter TriBeCa. Dette betyder at vi til fods og på få minutter kan opleve både Chinatown, Little Italy, intime jazzklubber, modekvarteret SoHo og Ground Zero hvor Tvillingetårnene stod.
New York By Day
Hver dag er der fuldt program med spændende ting vi skal opleve sammen.
Vi skal blandt andet:
På egen hånd, og uden for det fælles program, vil der sandsynligvis blive lejlighed til at overvære en retssag i Criminal Court og få en kort rundvisning på New York University.
New York By Night
NYC er kendt som byen, der aldrig sover - og det passer! Derfor skal vi sam- men opleve byens natteliv. Vi skal se neonreklamerne på Times Square og det aftenoplyste Manhattan fra toppen af Brooklyn Bridge, besøge verdens mindste og bedste Stand-Up Comedy Club, og de nysgerrige skal måske på jazzklub, hvor verdens bedste musikere viser, hvad de kan. Desuden er der - med lidt held - mulighed for at overvære en basketballkamp eller lignende i den berømte sportsarena Madison Square Garden (mod ekstrabetaling) eller se en forrygende Broadway-musical (ligeledes mod ekstrabetaling).
På egen hånd - og fod
Der bliver selvfølgelig også tid til at opleve Manhattan på egen hånd. En af de store fordele ved at besøge New York er, at selvom byen er stor (ca. 9,5 millioner indbyggere!), er det nemt at komme rundt i de forskellige bydele, der hver især har deres helt eget særpræg. Bliver man træt af at shoppe og gå på museum er byvandring heldigvis gratis!

Shopping
De fleste varer er noget billigere end i Danmark. Så hvis du ønsker at forny din garderobe eller erhverve det nyeste digitalkamera, er der penge at spare.
Økonomi
I alt er prisen for deltagelse i studieturen til New York kr. 10.900. (Hvis du synes det lyder lidt dyrt, så kig lidt længere nede!)
Prisen inkluderer en række solide fællesmåltider, men morgenmaden er for egen regning. Er du fornuftig, skal du regne med at kunne nøjes med at bruge ca. kr. 300 om dagen på forplejning og lommepenge.
Alle fællesture og entréer samt ugekort til undergrundsbanen er selvfølgelig inkluderet i prisen.
Fakta om prisen for rejsen
Hvis du sammenligner Hadsten Højskoles rejse til New York med andre tilbud, undrer du dig måske over, at den ikke er helt billig. - Her kan du se hvorfor:
- Vi har valgt at flyve med SAS direkte tur/retur: Kastrup-New York.
(Flyveturen varer 7-8 timer). Dermed får vi sammenlagt næsten en hel dag ekstra i New York. - Flyver man med ét eller flere stop undervejs, kan selve rejsen sagtens vare 13-18 timer! (Desuden slipper du for at spilde dumme penge i diverse lufthavne, fordi du keder dig, mens vi venter i timevis på at flyve videre...)
- Vi har valgt et godt hotel (ikke et vandrerhjem) på sydspidsen af
Manhattan, som er et trygt, spændende og livligt sted at opholde sig - osse efter mørkets frembrud. Dette betyder, at du ikke skal bruge kostbar spildtid på at køre rundt i taxa eller med Subway om aftenen, for at finde små hyggelige steder at spise eller nyde en kold øl. Ligeledes ligger hotellet tæt på diverse små musiksteder og comedyklubber.
- Selvom du selv skal betale for de fleste af dine måltider på rejsen,
har vi prioriteret, at vi spiser sammen 3-4 gange i løbet af ugen. Gode måltider (inklusive drikkevarer og drikkepenge) som er indeholdt i den samlede pris.
- Vi har valgt, at alle skal have mulighed for frit at bevæge sig rundt i New York
City - under hele rejsen. Derfor er ugekortet til New Yorks velfungerende undergrundsbane (der kører døgnet rundt) inkluderet i den samlede pris. - Hotellet ligger i øvrigt meget tæt på 3-4 af de mest brugte undergrundslinjer...
- Endelig har vi prioriteret, at vi har guide og bus til rådighed både til og fra luft-
havnen. Og som nævnt begynder turen med en heldags-sightseeingtur i luksus- bus, hvor vores dygtige og energiske guide på charmerende dansk-amerikansk fortæller om alt, der er værd at se og opleve i New York City.
I princippet skal du således ikke regne med selv at skulle bruge mere end de ca. 300 kroner pr. dag på mad og lommepenge.
Men PAS PÅ! Erfaringen viser at man meget nemt kan komme til at bruge mange dollars på pizza-slices, iPods, cappucinoer fra Starbuck´s, Broadway- musicals, digitalkameraer og souvenirs, når først man ER i New York City....
Forsikringer
Mange elever er i forvejen forsikrede via diverse ordninger, derfor har vi valgt IKKE at inkludere afbestillings- og rejsesygeforsikring i den samlede pris. (Disse to forsikringer kan tilkøbes via højskolen for ca. kr. 800 i alt.)
Rejseledere
Rejseledere på turen er musik- og dansklærer Steffen Jonassen, der i 2003 boede med sin familie i Brooklyn (New York), samt politik- og samfundsfagslærer Erik Herman Jensen.
Studieturen er en integreret del af højskoleopholdet, og det er derfor obligatorisk at deltage. Man vælger selvfølgelig selv, om man vil deltage i rejsen til New York, eller om man hellere vil med på den noget billigere skitur.
Hvis du har spørgsmål til New York-rejsen, er du mere end velkommen til at kontakte rejseleder Steffen Jonassen.
Mangaard Travel er teknisk rejsearrangør.
- Ret til ændringer forbeholdes.
|