Praktiske oplysninger - korte kurser 2012

På denne side finder du de praktiske oplysninger om priser, betingelser m.m., altså alt det, der normalt står med småt! Det gør det ikke her - hvis du er i tvivl om noget, er du mere end velkommen til at ringe til os.
Depositum
Der betales depositum på kr. 800,- ved tilmelding, som fratrækkes kursusprisen. Når man har betalt depositum, er man tilmeldt kurset og dermed sikret en plads. Vi reserverer således ikke pladser på kurserne, før der er betalt depositum.

Indkvartering
Indkvartering foregår på dobbeltværelse, med mulighed for enkeltværelse mod et tillæg på kr. 615,- (Dog ikke muligt på Familiehøjskole i uge 28 og familiecamps i uge 29).
Tillæg for bad og toilet på værelse kr. 310,- pr. deltager.

Dagkursister
En dagkursist deltager i kursus uden overnatning. Derudover deltager man på lige fod med de øvrige kursister. Vi giver en rabat på kr. 1000,- til dagkursister. Det er dog ikke muligt at opnå rabat på Familiehøjskole 6-100 år (uge 28) samt Familiecamps (uge 29).

Tilmelding
TIlmelding sker ved at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten til Hadsten Højskole eller tilmelde sig online. Ca. 4 uger før kursusstart sendes et udførligt dagsprogram og en opkrævning af restbeløbet.

Framelding
Ved framelding indtil 30 dage før kursets start tilfalder depositum skolen som et administrationsgebyr. Ved framelding senere end 30 dage før kursets start tilbagebetales halvdelen af kursets pris. Ved framelding senere end 24 timer før kursusstart betales hele kursusprisen. Ved framelding i tilfælde af lægedokumenteret sygdom hos kursusdeltageren eller dennes nærmeste familie betales kun depositum.

Aflysning af kurser
Aflysning af kurser sker kun sjældent på Hadsten Højskole. Gennemførelse af det enkelte kursus afhænger dog af antallet af tilmeldinger. Ved aflysning af et kursus får de tilmeldte normalt besked herom senest en måned før kursusstart, og man får hele det indbetalte beløb tilbage.

Kursusændring
Ret til ændringer i kursusprogrammerne forbeholdes. Der kan ske ændringer på grund af sygdom eller lignende, men vi er kun interesseret i at afholde kurserne så tæt på programmerne her i brochuren som muligt.

Rygepolitik
Højskolen er røgfri. Man må dog gerne ryge under åben himmel på skolens område.

Europæiskes afbestillingsforsikring
På Hadsten Højskole formidler vi Europæiskes ’Afbestillingsforsikring – højskoleophold’ til alle kursister på højskoleopholdet. Forsikringen koster 5% af kursets pris, dog mindst kr. 100,-. Hvis du forhindres i at deltage i kurset eller må afbryde det på grund af akut sygdom, tilskadekomst eller dødsfald, er du dækket af forsikringen. Husk at krydse af på tilmeldingsblanketten, hvis du ønsker forsikringen. Se mere på www.europaeiske.dk

 
Share on facebook

Nyhedsflash

Kvote 2-studerende klarer sig bedst! - Læs artikel

Nyt spændende fagområde fra efteråret 2012, Natur & Science med følgende fag: Opfinderen, GenETIK,  NaturBiologi og Klima-House

Tilmelding til de korte kurser i 2012.

 

Voxpop

mai_lotte_jannie_martin_sidsel2

På ambassadørmøderne mødes vidt forskellige mennesker, men alle har et fedt ophold på Hadsten Højskole til fælles.

Mai Moss