Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
10. september - 16. december: ledige pladser
Tags:

undervisning_pige

SUNDHED & PSYKOLOGI

Verden er fuld af fristelser, og vi tager som folkefærd godt for os af retterne. Til gengæld har der aldrig tidligere været så stort fokus på vigtigheden af et aktivt liv med fokus på både krop, psyke og kost. Hvis du går op i sundhed og livsstil samtidig med at du også interesserer dig for den psykiske del af menneskelivet, så er fagområdet Sundhed & Psykologi på Hadsten Højskole noget for dig.

Du kan vælge mellem en lang række fag, der alle centrerer sig om det, der sker i din krop og psyke – og samspillet mellem de to dele. På sundhedsområdet kan du vælge at gå i dybden med de udfordringer, der følger med den moderne livsstil. Her bliver du klogere på, hvorfor det er så svært at ændre livsstil og vaner, selv om både forskning og viden viser, at nye valg er bedre valg. Du kan få indblik i en lang række psykiske sygdomme og konsekvenserne af dem – for både den syge selv og omgivelserne. Eller du kan gå ombord i den klassiske psykologi, som beskæftiger sig med temaer tanker, følelser og adfærdsmønstre.

I Anatomi & Fysiologi får du indblik i kroppens mange og spændende mekanismer.
Det er også på fagområdet Sundhed & Psykologi, at du kan få pulsen ned og finde roen i dig selv. Det får du i faget Yoga, der betyder forening mellem krop og sind, eller i Massage & Velvære, hvor du lærer, hvordan afspændingsøvelser og kropsmassage baner vejen til psykologisk helbredelse.

Så hvad enten du vil fordybe dig i samspillet mellem krop og kost, lære mere om psyken og livsstilsændringer eller afprøve dine evner med massage og generel velvære, er der rig mulighed for det på Hadsten Højskole.

Læs mere om de enkelte fag til højre og sammensæt fagområdet, som det passer dig bedst.

Har du nogen spørgsmål vedrørende vores fag under Sundhed & Psykologi, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 86 98 01 99 eller sende en mail på info@hadstenhojskole.dk.