De skrev historie

gorbatjovVi skal se på nogle af de personligheder, der trådte ind på historiens scene og gjorde en forskel på godt eller ondt - og således var med til at ændre historiens gang. Vi skal på opdagelse i disse menneskers tid og sted, og i de begivenheder de tog del i. Vi skal undersøge, hvilke spor disse historiens store personligheder og skelsættende begivenheder satte, for at få en bedre forståelse af, hvordan det har påvirket senere tider og i sidste ende en bedre og mere nuanceret forståelse af vores egen samtid og mulige fremtider. Således er en grundlæggende påstand i faget, at al forståelse er historisk, såvel forståelsen af det samfund og den kultur vi lever i, som forståelsen af os selv.

Et grundlæggende udgangspunkt for faget er, at historie vokser ud af menneskelig handling. Mennesket er såvel historieskabt som historieskabende, hvilket vil sige, at vi er påvirket af den historie, der går forud for os, ligesom vi er med til at påvirke den historie, der kommer efter os. Det vilkår kan vi vælge at være bevidste om og forholde os til. At fortiden er i spil er således en væsentlig erkendelse i faget. Men endnu væsentligere er erkendelsen, af at fremtiden er på spil.

mandelaVi skal på tur i tidsmaskinen. Hvor vi lander, er ikke givet på forhånd, det kommer an på, hvilke spørgsmål, der stilles, og hvad vi bliver grebet af. En ting er dog sikkert, der er nok at tage fat på: De enkelte livshistorier, danmarkshistorie og verdenshistorie og alle de andre historier, der er på spil i vores liv. Tidsmaskinen kommer konkret til at bestå af: Tekster, billeder, film, oplæg, foredrag, diskussioner, gåder, citatspil, kriminologiske opgaver, rollespil, kontrafaktisk historiefortælling, ekskursioner og hvad vi måtte finde på.

Forhåbentligt kommer vi ud af den tidsmaskine klogere på livet i almindelighed og vores eget liv i særdeleshed.


Historien er vor forlængede erindring, og historien er vort forlængede ansvar

(Martin A. Hansen)

Forstander Jacob Kjærsgaard er underviser i De skrev historie på Hadsten Højskole.

 

Tilbage til oversigten over alle fag

 
Share on facebook

Nyhedsflash

Kvote 2-studerende klarer sig bedst! - Læs artikel

Nyt spændende fagområde fra efteråret 2012, Natur & Science med følgende fag: Opfinderen, GenETIK,  NaturBiologi og Klima-House

Tilmelding til de korte kurser i 2012.

 

Voxpop

soren_brogger

Det er inspirerende at blive mødt af så mange forskellige mennesker, som man lærer at kende på alle mulige måder - og en flok lærere, som er motiveret til at give en mange gode oplevelser.

Søren Brøgger