
Samarbejde med Randers HF & VUCPå Hadsten Højskole er vi glade for at kunne præsentere en helt ny mulighed. Vi har nemlig indgået et samarbejde med Randers HF & VUC om undervisning i kompetencegivende fag på flere niveauer.
HF-enkeltfag på gymnasielt niveau På HF-enkeltfag tilbyder vi en del fag som faglig supplering for kursister, der mangler et bestemt fag eller niveau som forudsætning for en bestemt videregående uddannelse. Om aftenen har vi tilrettelagt visse fag i koncentrerede forløb (studiecirkler & fagflex) for dem, der har særlige forudsætninger og kan gennemføre med forholdsvis få undervisningstimer.
Fagflex På Randers HF og VUC tilbyder de hvad der kaldes "fagflex". Det er fag på gymnasieniveau i bl.a.: Dansk, Matematik, Engelsk, Fysik, Samfundsfag og Kemi. Her får du faget på et halvt eller et helt år. Typisk foregår det ved at der er få fremmødegange og en større mængde selvstudier & hjemmearbejde. Hadsten Højskole og Randers HF og VUC har et samarbejde, der gør at du kan følge et fag på "fagflex" mens du går på Hadsten Højskole. På deres www.randershfvuc.dk kan du læse flere detaljer ved at gå ind under punktet "fleksible aftenhold" Ring direkte til Randers HF og VUC på tlf. 86 42 56 44 for at høre mere om startdatoer, niveauer, arbejdsmængde og fag på "fagflex-ordningen"
Få dit eksamensbevis mens du er på Hadsten Højskole Hvis du har gode kvalifikationer i f.eks. engelsk (måske har du boet i udlandet og taler flydende engelsk) så kan du få godskrevet dette som engelsk på B-niveau. Du får et eksamensbevis, der er helt ligestillet med det bevis som man får, hvis man har gennemført flere års undervisning i faget. Dette kaldes IKV - Individuel kompetencevurdering. Det kræver, at du har gode evner i faget, og at Randers HF og VUC vurderer at dine evner er så gode, at de svarer til f.eks. Engelsk på B-niveau. Dette kan også lade sig gøre med andre fag. Hvis du er interesseret i at vide mere om kravene så kontakt Henrik Hassinggaard, Randers HF og VUC på tlf. 86 42 56 44. Du må gerne henvise til at du har læst om det på Hadsten Højskoles hjemmeside. Du kan også læse mere her: http://www.randershfvuc.dk/studievejledning/ikv_-_individuel_kompetence_vurdering/
Flexfag - i matematik, fysik og kemi Studiecirkler eller fagflex er oplagt for den højskoleelev, der har visse faglige forudsætninger og som er interesseret i at forbedre enkelte gymnasiale fag forud for et videre studium. På højskolen indlægges der passende tid til forberedelse af fagene.
Fagflex med løbende optag:
Flere oplysninger: Se nærmere om fag og tider på www.randers-hf-vuc.dk
AVU AVU - tilbud
FVU
OBU (ordblindeundervisning) Henvendelse til studievejleder på VUC Hadsten, mandag – fredag, kl. 11.00 – 12.00. Telefon: 86983311.
|
Kvote 2-studerende klarer sig bedst! - Læs artikel Nyt spændende fagområde fra efteråret 2012, Natur & Science med følgende fag: Opfinderen, GenETIK, NaturBiologi og Klima-House Tilmelding til de korte kurser i 2012.
|
Her på Hadsten Højskole ser jeg, at eleverne bliver mere sikre på, hvad de står for, hvilke værdier de har, og hvad der giver dem mening. De spejler sig i hinanden - og i os der arbejder her. På en højskole bliver to og to bare mere end fire. Linda Winding |