Vejret i Kina

Det kinesiske klima varierer stærkt mellem årstider og på tværs af landet. Fra ekstrem kulde og milde somre i det nordligste af Kina til tropisk klima i det sydligste af Kina. Oplysninger om aktuelle vejrforhold kan findes på www.weather.com.

Nedbørs- og vindforhold.

Nedbørsmængden i Beijing er fra perioden september til juni begrænset og overstiger sjældent 6 mm/md..  I perioden juli til august stiger nedbørsmængden drastisk og kan komme over 20 mm/md..  Det skyldes den sydøstlige monsunregn, som i midten af sommerhalvåret bevæger sig op over Kina. Denne årlige tilbagevendende monsunregn skaber ustabile nedbørsforhold,

(jf. hydrotermfigurerne over Beijing og Hong-Kong og det årlige nedbørskort). Dette udelukker visse typer afgrøder, men det har kineserne selvfølgelig taget hensyn til i deres landbrugsplanlægning. Derfor foregår meget af deres landbrug i sommerhalvåret, hvor de har specialiseret sig i afgrøder, som kræver meget vand. f.eks. ris.

Der er betydeligt større nedbørsmængder i kystområderne end inde i fastlandet. Dette skal perspektiveres over sommer- og vinterhalvåret. I sommerhalvåret skabes der et lavtryk inde over det store kontinent. Lavtrykket opstår,  fordi jord har en mindre varmefylde end vand, og derfor bliver landjorden varmet hurtigere op end vandet. Derved opstår en trykforskel, hvor luften fra de omkringliggende have bliver suget ind over landet. Disse vinde kaldes monsunvinde. Monsunvindene indeholder megen fugtighed, og denne fugtighed falder som regn,  når vindene stiger og bliver afkølet inde over landet. Som det ses på det årlige nedbørskort, er det næsten kun ude ved kysterne, at regnen falder. Grunden til de ikke får særligt meget vand inde i kontinentet, er føhnvinde.

Føhnvinde opstår ved at luft presses op over en bjergryg, afkøles og fortættes, afgiver nedbør og synker ned på læsiden som en varmere og mere tør luft - en føhnvind. Derfor falder der mindre regn inde i kontinentet pga. bjergkæderne, som ligger i den østlige del af landet.

I vinterhalvåret opstår der også føhnvinde, men de blæser bare den modsatte vej. Om vinteren er det nemlig havet, som er varmest, igen fordi vand har en større varmefylde end landjord. Derved opstår der et lavtryk ude over vandet, så vindene fra landet bliver suget ud over havet. Princippet med føhnvinde opstår altså også, når luften blæser væk fra kontinentet. Man kan derfor se på Beijings hydrotermfigur, at det hovedsageligt er tørre føhnvinde, som blæser ud over byen, idet der næsten ingen nedbør er om vinteren. Derfor må vi konkludere, at størstedelen af fugtigheden kommer fra havet. Man må også formode, at der dybest inde i kontinentet kan opstå tørkeperioder pga. de førnævnte funktioner (se figuren over det årlige nedbørskort). På figuren kan det ses, at det enorme område inde i kontinentet, hvor bl.a. Novosibirsk er placeret, er forholdsvis tørt sammenlignet med landområderne nær kysterne.

Temperaturen i Kina er meget svingende fra sommer til vinter. For at illustrere sammenligner vi med Danmark. Sommerhalvåret og vinterhalvåret ligger på samme tidspunkt for både Kina og Danmark. Men Kina har en højere gennemsnitstemperatur om sommeren end Danmark og en lavere gennemsnitstemperatur om vinteren. Dette skyldes størrelsesforskellen og de to landes beliggenhed. Som vi tidligere skrev, har jord en lavere varmefylde end vand. Derfor bliver jorden varmet hurtigere op end vand gør. Danmark har et lille areal, og derfor sker der en langsom opvarmning, og temperaturen bliver ikke så høj. Til gengæld forbliver varmen længere i jorden, da hele Danmark faktisk er omgivet af vand. Når det så bliver vinter, er Danmark pakket ind i et varmt "tæppe" af vand, som forhindrer varmen i at forsvinde fra jorden. Modsat Danmark ligger Kina hovedsageligt omgivet af fastland. Grundet landets store areal har Kina høje sommertemperatur. Men når vinteren sætter ind, er der intet til at holde på varmen. Derfor de lave vintertemperaturer.