Den forbudte by

Den Forbudte By er betegnelse for det tidligere kejserlige palads i Beijing i Folkerepublikken Kina. Det tog 14 år at bygge dette enorme byggeri, selv om 200.000 arbejdere var i sving.

Den Forbudte By er bygget op omkring en lang række gårde, der er omgivet af bygninger. Hele anlægget er omgivet af en 52 meter bred voldgrav og 10 meter høje mure. De elegante, svungne tage er beklædt med gule glaserede tagsten. Gul var den farve, som kun kejserens tage måtte være. Murene er røde, hvilket er farven, der symboliserer jorden. I resten af Beijing skulle alle andre tage og mure være grå, og ingen bygninger måtte være højere end to etager. Der skulle ikke være noget, som kunne konkurrere med kejserens palads.

Foran det gigantiske paladsområde findes Den Himmelske Freds Plads. Hovedindgangen til paladset hedder Den Himmelske Freds Port og er afbildet på Folkerepublikken Kinas emblem.

Den Forbudte By var sæde for Kinas regering under Ming- og Qing-dynastierne fra 1422, hvor den tredje Ming-kejser Zhu Di flyttede hovedstaden hertil fra Nanjing. Bygningskomplekset var herefter centrum for 25 kejsere indtil 1912, hvor den sidste kejser Puyi abdicerede fra magten. Kejseren beholdt sin titel og var tvunget til at leve i byen indtil 1924, hvor han blev afsat som kejser.

Kejseren blev betragtet som himlens søn, en slags mellemled mellem guder og mennesker. Han regerede på Himlens Mandat. Det mandat kunne han miste, hvis Kina blev ramt at krig, oversvømmelser, dårlig høst eller jordskælv. Altsammen ulykker der tydede på, at forbindelsen til himlen var dårlig, og så var faren for et folkeligt oprør nærliggende.

Navnet kommer af, at almindelige folk ikke havde adgang til området i kejserperioden; kun kejserfamilien og hoffet måtte kommer der.

De 800 bygninger med 9.999 rum breder sig over et areal på 720.000 m². Bygningerne er optaget på UNESCOs liste som den største samling af bevarede antikke træstrukturer.

Mange af de kulturelle skatte som fandtes i byen blev fjernet af flygtende nationalister i 1947, hvorefter de blev bragt til Taiwan, hvor genstandene kan ses på National Palace Museum.