FILOSOFI
Filosofi på Hadsten Højskole
Er du en tænker? Undrer du dig over tilværelsen og verden? Filosoferer du over livets store spørgsmål som kærlighed, livet, døden. Så byder Hadsten Højskole dig velkommen til Filosofi. I dette fag tager vi livtag med tilværelsen og de mange aspekter af det at være menneske. Vi tænker over og taler om det gode og det onde, om frygt, had, hvad det vil sige at elske sin næste – og alt det andet mellem himmel og jord.
Vi stiller livets store spørgsmål
Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du kan lide at leve? Eller hvem din næste egentlig er? Det er bare nogle af de filosofiske spørgsmål, vi prøver at afdække i faget Filosofi. I dette højskole-fag går vi tæt på meningen med selve livet, men du skal forberede dig på, at du ikke får ét enkelt svar på det store spørgsmål. Vi afprøver holdninger og meninger via den sokratiske samtale. Vi følger enhver mening op med et hv-spørgsmål, og på den måde bevæger vi os omkring et emne fra alle tænkelige vinkler.
Filosofi i historiske, kulturelle og samfundsrelaterede kontekster
I faget Filosofi kommer vi også rundt i tankernes land ved hjælp af både musik, kunst, film og gode fortællinger. Vi kobler de mange facetter til den historiske og samfundsmæssige struktur, som vi mennesker er en del af, og du bliver udfordret på din evne til at koble dig selv til både historiske, kulturelle og samfundsrelaterede tekster.
Få mere information og faget Filosofi på Hadsten Højskole
Har du spørgsmål til Filosofi eller opholdet på højskole? Du kan løse meget mere om os og vores fag i vores brochure. Du er også meget velkommen til at få en rundvisning.
Fagområde: Kommunikation & Sprog
Underviser: Kristian Kirk
BESTIL BROCHURE
VOXPOP
“Når man oplever højskolelivet på egen krop, er det så meget bedre end de historier, man har hørt fra andre”
– Nanna Lander