ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Foråret 2021 starter 10. januar - Enkelte drengepladser tilbage.

KROP & KOST

Krop og kost

Må man drikke rødvin? Er chokolade altid usundt? Og hvorfor skal man spise grøntsager for at have en sund livsstil? Det kan være svært at finde rundt i en overvældende buffet af kostkampagner, livsstilsbøger og slankekure. I faget Krop & Kost lærer du om sund kost og madens mange funktioner – såvel fysisk og psykisk som socialt og kulturelt.

Drømmer du om at kunne sætte dig til bordet på den afslappede måde i bevidstheden om, at du faktisk spiser sundt og godt? Så skal du vælge faget Krop & Kost. I dette fag får du praktisk og teoretisk viden om, hvordan du sammensætter sunde måltider, hvad der sker i din krop, når du spiser, og hvordan kulhydrater, proteiner og fedtstoffer omsættes i din krop.

Du bliver udfordret på dine sanser og kommer til at tilberede og smage mad, du aldrig har sat tænderne i før. Og så bliver du klogere på, hvorfor nogle mennesker er kræsne, mens andre kan spise alting med største velbehag. Derudover betragter vi mad fra et mere kulturelt synspunkt. Vi studerer både vores egen madkultur og andre landes madkultur. Og vi går i dybden med, hvorfor det er så svært at ændre netop kostvaner. Faget er for dig, der går op i mad og madlavning – og for dig, der drømmer om at læse videre til eksempelvis sygeplejerske, læge, diætist eller noget andet indenfor de sundhedsvidenskabelige fag.

Fagområde: Sundhed & Psykologi

Underviser: Emma Sand

 

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

VOXPOP

Nanna Lander
“Når man er her, bliver alt det derhjemme lidt ligegyldigt.”
– Nanna Lander 

NYHEDER

Hadsten Højskole Prisen 2020

Hadsten Højskole Prisen uddelt

september 24, 2020
Fodboldgolf i haven

Improviseret golfbane hittede i sensommersolen

september 16, 2020
Husråd E2020

Husrådet debuterer til første fællesmøde

september 09, 2020