ROCKPOESI

Rockpoesi

I dette fag vil vi sammen dykke ned i de store sangskriveres tekster. De sange som fortæller historier og åbner indre verdener. Vi lytter til musikken, læser teksterne og diskuterer, hvad det er der gør en tekst god og langtidsholdbar.

Faget er tænkt som en musikalsk litteratur-studiekreds, hvor også dine egne favorit-sangskrivere kan blive introduceret for dine medstuderende. Vi vil tage udvalgte sange under grundig behandling; hvordan passer musik og tekst sammen? Kan andre end kunstneren selv synge sangene, så det giver mening? Disse spørgsmål og mange andre vil vi stille til værkerne.

Når Bob Dylan har fået Nobelprisen i litteratur, og rapperen Kendrick Lamar i 2018 modtog den prestigefyldte Pulitzer Prize, må der være rigtig meget vi kan gå på opdagelse i sammen.

Fra Leonard Cohen og Joni Mitchell til Carl Emil Petersen og Lana Del Rey. Vi vil forsøge at nå langt omkring.Faget er for alle med interesse i tekst og musik, og der kræves absolut ingen musikalske forkundskaber. Det eneste du skal møde op med, er nysgerrighed og din umiddelbare glæde ved musik og rockpoesi.

Fagområde: Musik & Sang

Underviser: Steffen Jonassen

 

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

VOXPOP


“Fordi man kan skræddersy sit skema, har man mulighed for at prøve nye ting og opdage nye interesser.”
– Caroline Munch-Jensen

NYHEDER

Tidligere elever kunne endelige mødes igen

oktober 05, 2021

Kærlighed i teateret

oktober 01, 2021

En weekend i kærlighedens navn

september 13, 2021