ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 11. august

LØB

Run & Fitness – Løb og kom i form på Hadsten Højskole

Er du en rutineret løber, og vil du gerne være bedre? Eller er du aldrig kommet i gang i løbeskoene? Uanset niveau finder du din plads på faget Løb. Træningen er individuelt tilrettelagt, og distancerne bliver tilpasset lige præcis dit udgangspunkt. Du får suppleret din træning med viden om sundhedsfaglige emner, og du bliver klogere på, hvordan du kan leve et aktivt motionsliv i en travl hverdag.

 

I faget Løb på Hadsten Højskole får du redskaberne, så du kan nå lige præcis dit løbemål. Stiler du efter Copenhagen Maraton eller den første fem-kilometer i dit liv, er successen indenfor rækkevidde, hvis du løber med her. Timerne følger en fast skabelon: Vi skifter mellem hurtighedstræning, trappetræning og bakketræning i cirka en time. Herefter fortsætter vi i højskolens fitnesslokale, hvor du dyrker individuel styrketræning efter et program, som er skræddersyet til dig. Det er også det program, du følger i løbet af ugen, når du vælger at gå i fitnesslokalet på egen hånd.
Du lærer om løbeteknikker og løbeteorier, og ikke mindst får du pudset formen af, så du er klar til højskoleløbet i Risskov ved Aarhus. Skolen arrangerer selv løbet, og alle elever deltager – gående som løbende.

Har faget Løb på Hadsten Højskole fanget din interesse? Bestil vores brochure og læs mere om faget samt højskolens øvrige fag. Vil du opleve skolens faciliteter på nært hold, giver vi gerne en rundvisning.

Fagområde: Idræt & Outdoor

Underviser: Kristian Kirk

 

BESTIL BROCHURE

brochure

VOXPOP

_DSF3129
“Jeg kan godt li’ at røre mig.”
– Kasper Sørensen

NYHEDER

Else Marie paa pension

En æra er slut

maj 21, 2019
Fodboldpiger

Uovervindelige fodboldhold fortsætter stimen

maj 17, 2019
Elevmode 2019

Grin og gensynsglæde ved Elevmødet 2019

maj 06, 2019