Singer/Songwriter

Hvad er det lige, der gør en sang god? Det spørgsmål kan der nok ikke gives et entydigt svar på. Alligevel vil vi i faget Singer/Songwriter forsøge at komme lidt tættere på et svar og forsøge at finde ud af, hvad der egentlig gør en god sang.

Gennem allerede eksisterende sange skal vi i faget blive klogere på, hvordan vi hver især oplever musikken, og hvad den rører i os. Vi skal undersøge, hvilke kompositoriske virkemidler der gøres brug af i de sange, du synes er gode. Vi dykker blandt andet ned i sangenes form, akkordprogressioner, tekstlige univers og instrumentering.

Singer/Songwriter er et praktisk fag, hvor du får mulighed for at udvikle dig som sangskriver. Vi skal skrive tekster og melodier med udgangspunkt i de menneskelige erfaringer, du bringer til faget, og de opdagelser vi gør os gennem fagets analyser. Forhåbentlig bliver det til sange, som kan bruges både på og udenfor højskolen.

Faget er for alle, der kan spille på et instrument. Du behøver ikke at være en uovertruffen instrumentalist, der kan alverdens akkordudvidelser og svære teknikker – mange af verdens største sange rummer ofte meget få akkorder. Det vigtigste er, at du kan lidt på et instrument, har noget på hjerte og har lyst til at prøve kræfter med at formidle følelser, historier og stemninger.

Fagområde: Musik & Sang

Underviser: Jonas Thyrsted

 

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

VOXPOP

_DSF3202
“Jeg er blevet mere udadvendt og selvstændig.”
– Fie Mortensen

NYHEDER

Velkommen til forårsholdet 2022

januar 18, 2022

Sidste morgensang for efterårsholdet

december 18, 2021

Højt humør til HH's juleløb 2021

december 16, 2021