Et sted, hvor debatten og dialogen smelter sammen

Faget Skriveværksted blev bedt om at skrive en tekst fra en episode, der beskriver essensen af Hadsten Højskole. Her får I Viktor Jia Lee-Tangs bud på essensen af Hadsten Højskole.

To helt forskellige holdninger, der støder sammen i en kamp, som retorikere vil bruge som skoleeksempel på en god diskussion. Det kan lynhurtigt blive personligt, men det er ikke sket, for det er vi for gode til på Hadsten. I hvert fald lidt endnu. Thue har heldigvis min ryg, hvilket betyder, at jeg kan tage en velfortjent pause fra den retoriske boksering. Stemningen er mærkelig. En blanding af aggressivitet og idealisme fylder hele klasse 6, og det bliver kun mere intens jo mere debatten skrider fremad. Men det er også trygt. Jeg er ikke bange for at sige, at sindelagskontrol er et forsvar mod forkerte holdninger. Og de andre er ikke bange for at sige, at det er fuldstændigt antidemokratisk og bidrager til strukturel racisme.

Selv den radikale højreekstremist Jakob erklærer sig enig med den sædvanlige venstrefløj. Det kommer som et chok. Lige pludselig er det Thue, Anders og mig mod rov. Så kan jeg lære, hvordan det er, når folk insinuerer, at du er racist. Smage på min egen medicin. Det er egentlig meget rart at være på hold med Thue og Anders. De er sgu skarpe. Skarpere end Jakob i hvert faldt. Lysten til at vinde debatten er nu blevet vigtigere end selve emnet, og alt blive sat på spidsen. Erik tysser på os alle sammen og prøver desperat at være ordstyrer, selvom han inderst inde elsker kaosset. De tre trælleræller fra den sædvanlige venstrefløj begynder atter at rotte sig sammen som de altid gør, men nu med støtte fra Silas og Jakob, og så taber man, hvis man ikke angriber med det samme. Jeg kører benhårdt på, at stening af kvinder og homoseksuelle er forkert, og selv den mindste semantiske fejl bliver nu påtalt og udfordret. Thue begynder at yappe, og sætningerne bliver mindre og mindre sammenhængende. ”Pas på Thue”, tænker jeg nervøst for mig selv. ”Det er ikke censur”, får han mumlet højlydt. Det skulle Karl overhovedet ikke hører noget af. ”NU STOPPER DU SIMPELTHEN. DET. ER. CENSUR. THUE.”, bræger han, mens han farer op af stolen. Vi bliver alle en smule overrasket, da Karl har været lidt stille i debatten før nu. Hvilket sådan set aldrig er sket før, da Karl elsker at høre sig selv tale.

”Så er der frokostpause”, råber Erik.

Det er højskole for mig. Et sted, hvor debatten og dialogen smelter sammen. Et sted, hvor jeg kan være venner med Sofie, selvom de daglige diskussioner er blevet vores trademark. Et sted, hvor jeg kan være mig selv.