Thit Marie Haubek og Mille Søegaard satte helt præcise ord på højskolelivet i deres sang til vennerne fra foråret 2025.

Af Line Schou Jensen
Thit Marie Haubek griber mikrofonen, mens Mille Søegaard lander ved klaveret.
“Vi har brygget på en lille sang til jer, og vi har fået hjælp fra Trelleborg til at synge den”, siger Thit Marie Haubek.
Mille Søegaard slår de første akkorder an på klaveret i foredragssalen. Thit Marie Haubek gynger fra side til side med røde kinder, mens hun smilende tager mikrofonen op til munden og synger de første ord.
Det, jeg ikke fik sagt
Thit Marie Haubek og Mille Søegaard, Hadsten Højskole, F25
Vers 1
Hvem ville ha’ vidst
Jeg skulle lande lige her
Her hvor vi sidder, præcis som vi er
Jorden drejer lidt forbi
Mens vi synger sange vi godt kan li’
Vers 2
Se lige på mig – jeg har noget at byde på
Selvsikkerhed er en løgn du gern’ må få
Man kommer langt med kys og kram
Den hvide svane i andedam
Præ-omkvæd
Jeg lærte at jeg leger med
i forsøget på at finde fred
med det hele,
med mig selv,
med det liv, jeg skal vælge
med den dag, jeg får givet
Omkvæd
Når man vender sig hen til det sted der blev hjem
Fanger man et øjeblik i harmoni
Vinden blæser os videre igen, men hvorhen?
Jeg elsker dig – det glemte jeg vist helt at sige
Vers 3
Fluen på væggen i min egen togpupé
Ænser ikke livet når det suser lige forbi
Har det med at stikke af
Jeg ikke typen der ser tilbage
Vers 4
Som sort sol foroven former vi et fænomen
Flyver om hinanden, det er svært at vær’ alene
Jeg håber at vi tar’ herfra
En smule bedre end dem vi var
Præ-omkvæd
Jeg lærte at jeg leger med
i forsøget på at finde fred
med det hele,
med mig selv,
med det liv, jeg skal vælge
med den dag, jeg får givet
Omkvæd
Når man vender sig hen til det sted der blev hjem
Fanger man et øjeblik i harmoni
Vinden blæser os videre igen, men hvorhen?
Jeg elsker dig – det glemte jeg vist helt at sige
Omkvæd (gentagelse)
Når man vender sig hen til det sted der blev hjem
Fanger man et øjeblik i harmoni
Vinden blæser os videre igen, men hvorhen?
Jeg elsker dig – det glemte jeg vist helt at sige
Thit Marie Haubek og Mille Søegaard beskrev deres ophold på den fineste og mest magiske måde. Både lærer og elever blev slugt ind i deres univers. Snøft. Tusind tak til alle elever fra F25 for et fantastisk forår. I har et helt særligt fællesskab. Tak, fordi vi måtte være en del af det. Rigtig god vind fremover.
Tilbage til alle blogindlæg
Tilbage til alle blogindlæg