ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 5. januar
10
SEP
2019

Efterårsholdet 2019 er nu fuldtallige

Posted By :
Comments : Off

Hojskole 2019 Hadsten, lange kurser

Søndag eftermiddag blev 61 til 81, da vores 20 septemberelever meldte deres ankomst og blev en del af efterårsholdet 2019. Dermed er hele elevholdet nu samlet og klar til at for alvor at tage fat på 14 ugers oplevelser, som de kan dele med 80 andre ligesindede.

Der har dog ikke været meget tid til at hvile sig og falde til ro for de nye elever. De har på kun to dage skulle introduceres til selve skolen og dagligdagen på stedet samtidig med, at de skulle høre om de 60 forskellige fag. Derefter skulle de så lægge et skema, som de kunne begynde på allerede efter tre dages ophold.

Og som om det ikke var nok, har de også skulle forhold sig til, hvilken af de to studieture de ønskede at tage med på. Der har med andre ord været nok at tage fat på i det første par dage.

Sammentømring af årgangen

Det hele har dog ikke handlet om det praktiske. Allerede den første aften blev alle eleverne samlet i gymnastiksalen, hvor de lavede forskellige aktiviteter, så de kunne lærer hinanden at kende. Siden er det også blevet til en værelsesdyst, hvor både nye og gamle værelseskammerater kæmpede om æren som skolens bedste værelse.

De nyankomne elever er blevet introduceres for deres gangråd, så de har en lidt bedre ide om, hvem der bor på deres gang, og hvem de i den første tid kan læne sig op ad, hvis de er i tvivl om noget.

Nu er skemavalg, studieture og hverdagens rutiner ved at være på plads. Dermed er der kun at se frem til 14 uger med masser af gode oplevelser, udfordringer og opdagelser for alle vores elever.

Vi glæder os til at komme i gang!

Om forfatteren