Essensen af Hadsten Højskole

En kort fortælling om samvær og glæde, selv i de mørkeste tider…

Der blev sagt tak for kampen og vi gik fra banen med en grim smag i munden. Vi kunne sgu ikke rigtig lide nordmænd. Det var dog indtil vi snakkede med dem, hvor det viste sig at de faktisk var super flinke. Det var i hvert fald min opfattelse, da det godt kan være lidt svært at forstå en nordmand, når man har ild i øjnene. Men ak – det er jo ikke nordmænd det her skal handle om. De er faktisk utroligt irrelevante når det kommer til stykket. For vi kunne ikke være mere ligeglade med den kamp. Jo, det er da aldrig fedt at tabe 1-8, og især ikke til designere, men vi havde en fest.

Vi var jo så sikre på en sejr, at inden kampen havde vi været nede i den lokale Netto og købe øl og smøger til pausen og en billig champagne til at fejre sejren i fællesbadet efterfølgende. I stedet hentede vi champagnen og fik rystet den godt og grundigt og vores stakkels ”træner” Rasmus måtte se sig selv svømme i billig champagne. Ikke lige det man typisk forventer efter sådan et nederlag.

Endnu værre var det, at hele skolen var kommet og støttet os. Det må have gjort ondt i øjnene. Der var stadig god stemning blandt holdet og vi så virkelig frem til det fællesbad, som vi nok helst havde set frem til at komme i med en sejr, men hvem snakker overhovedet om det resultat længere? Der har været champagnebadning og nu er der fællesbad! Fællesbadet var en sand fest og den perfekte afslutning på en aften, propfyldt med humørsvingninger. Vi havde en sand fest… stortrommen kom med ind og vi skrålede som gale. Vi skreg til selvskrevne sange, som August så fint havde skrevet i dagene op til kampen. Stemmerne knækkede, tiden forsvandt og vi glemte alt om resultatet.

Det var rigtige lægtersange, som kunne høres på hele skolen. Vi havde absolut ingen tidsfornemmelse og det var først, da Rasmus stak hovedet ind og bedste os pænt om at klappe i, at vi faktisk gik i bad og kom videre i livet og gik hver til sit. DET er essensen af højskole og specifikt Hadsten Højskole, da jeg ikke kunne forestille mig andre fællesskaber med samme positive energi efter sådan en fodboldlussing. Fællesskab og samvær overvinder ethvert nederlag… selv et nederlag til designere.