15
NOV
2021

Et indblik i højskolelivet

Posted By :
Comments : Off

Virtuel rundvisning for elevholdets familie. 

Weekenden bød på en rundvisning af højskolen, men ikke en helt almindelig en af slagsen. Rundvisningen var nemlig virtuel. Ved hjælp af et kamera og en online forbindelse fik efterårsholdets familie et indblik i hverdagen på højskolen.

Foran kameraet gik eleverne og guidede deres forældre, bedsteforældre og søskende rundt på højskolens gange, værelser, lokaler og fællesområder. På den måde kunne de opleve alt fra en undervisningsgang i Danmarks historie og kreative udfoldelser i maleri til en elevtale om højskolelivet og et nummer fra bandet. Rundturen kom endda forbi et fyldt dansegulv i skolens festlokale, Einstein.

Samme dag kunne elevholdets familie også opleve højskolens kor synge Ray Dee Ohhs klassiker “Efterår”, som de havde indspillet. Lyt til korets fine udgave her:

https://www.facebook.com/hadstenhojskole/videos/311637027456530

Om forfatteren