hadsten-hojskole-in-english
Grundlovsdag på Hadsten Højskole

EFTERMIDDAG: Kom til Grundlovsmøde på Hadsten Højskole torsdag den 5. juni 2026

Biskop Henrik Wigh-Poulsen, Foto Gorm Brandeup

Se alle arrangementer
på Hadsten Højskole

Vi fejrer den traditionsrige dag her på højskolen og indbyder alle, der har lyst til at fejre dagen, sammen med os.

Vi får besøg af biskop Henrik Wigh-Poulsen, der vil holde dette års grundlovstale.

Biskop Henrik Wigh-Poulsen er født i 1959 i Randers og voksede op på Djursland, hvor hans far virkede som præst, og hvor kristendom og kirkeliv tidligt blev en naturlig del af hverdagen.

I 1980’erne begyndte han teologistudier ved Aarhus Universitet. Studiet afsluttede han i 1989, hvorefter han blev præst i Lejrskov-Jordrup Pastorat i Ribe Stift. Henrik Wigh-Poulsen har også virket som højskolelærer, arbejdet på reklamebureau, været redaktør og stået i spidsen for Grundtvig-Akademiet i Vartov – for blot at nævne nogle af de mange opgaver, der har præget hans virke.

I løbet af eftermiddagen skal vi synge fra højskolesangbogen og høre musik fra nogle af højskolens elever. Vi smider pølser på grillen, og der vil være mulighed for at købe øl og vand. Højskolen byder på kaffe eller te.

Vi håber på en god og festlig dag sammen med jer – vel mødt.

Der er fri entre.

Foto: Gorm Branderup af Biskop Henrik Wigh-Poulsen

Se alle arrangementer
på Hadsten Højskole