ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Foråret 2021 starter 10. januar - Enkelte drengepladser tilbage.
16
SEP
2020

Improviseret golfbane hittede i sensommersolen

Posted By :
Comments : Off

Fodboldgolf i haven

Eftermiddagstimerne fra 16-18 er sjældent de timer, hvor eleverne har allermest energi. De har været i gang i mange timer allerede, og udsigten til aftensmad er for nogen uoverkommelig lang. Derfor kan det til tider være lidt svært at engagementet helt i top blandt eleverne.

Dette blev der dog ændret på i går, da grundidræt mødte til time klokken 16. På to timer havde underviser-Nanna omdannet skolens forhave, baghave, parkeringsplads og boldbane til en stor fodboldgolfbane. For når man er så heldig med vejret midt i september, skal man ikke være inde, mente Nanna.

Derfor blev klapstole, bord- og bænkesæt, terrassefliser og vasketøjskurve placeret strategisk rundt om skolen. Tilsammen udgjorde de forhindringerne på de baner, som eleverne skulle forsøge at sparke bolden igennem, over, under eller udenom for at nå frem til ”hullet”.

Det hele resulterede i en yderst fornøjelig eftermiddag, hvor konkurrencegenet blev testet, og hvor der ikke var langt mellem jubelbrøl og frustrationsråb. Der var dog ikke en finger at sætte på elevernes engagement.