Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019
10
APR
2018

Indbydelsen er på vej med posten

Comments : Off

Så er det tid til at finde danseskoene frem – indbydelsen er sammen med HH-tanker på vej med posten.

VIGTIGT: FESTARMBÅND SÆLGES KUN I FORSALG!
Som noget nyt i år , er det vigtigt, at du køber din billet, INDEN du dukker op til elevmødet den 5. maj. På grund af de store hold på højskolen de sidste par år og den store interesse for elevmødet, så vil der være en begrænsning på det antal festarmbånd, Elevforeningen kan sælge.

Betaling:
Prisen for festarmbånd er 200 kr. (for både medlemmer og ikke-medlemmer). Festarmbåndet giver adgang til en hyggelig weekend med dine bedste venner; nemlig dine højskolevenner.
Der er selvfølgelig festmiddag med en 3-retters menu, der er live-band og DJ.

Husk også at betale dit kontingent på kr. 150 til Elevforeningen, så du nyder godt af alle fordele ved at være medlem. Kontingentet gælder for skoleåret 2018/2019.

Både festarmbånd og kontingent kan indbetales til elevforeningens via MobilePay: 47236 til kontonummer 7653-1409555. HUSK ALTID AT NOTERE NAVN OG ÅRGANG (GERNE MEDLEMSNUMMER) I BESKEDFELTET.

PROGRAM FOR ELEVMØDET DEN 5. MAJ 2018:
12.00: Kaffe, kage og hygge i haven, samt udlevering af festarmbånd.
13.30: Elevforeningens generalforsamling i foredragssalen.
14.00: Baren åbner. Udlevering af festarmbånd.
15.00: Overrækkelse af Hadsten Højskole Prisen samt oplæg ved Erik Clausen i gymnastiksalen.
16.00: Baren er åben. udlevering festarmbånd.
19.00: Festmiddag i spisesalen, fest med live-musik og DJ i gymnastiksalen.

Overnatning:
Grundet de gode tider på højskolen, opfordrer vi til at medbringe telt, som kan slås op i en hyggelig camp på boldbanen. Ellers er der mulighed for at overnatte på sovesal i klasselokaler – medbring liggeunderlag og sovepose.
Der er ikke mulighed for at leje et værelse.

Følg Elevforeningen på Facebook.

Om forfatteren