Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 12. august
04
MAJ
2018

Journalistelever til optagelsesprøve

Journalisteleverne var til optagelsesprøve på DMJX i Aarhus. Det blev fejret med fællesspisning og fest

De seneste par måneder har journalisteleverne skrevet, læst, vinklet, filmet, idéudviklet, besøgt medier og interviewet. Alt sammen for at finde ud af, om arbejdet som journalist er noget for dem. Samtidig har de også skulle lære ministre, sætte perfekte kommaer og skære al deres fyld i teksterne ud for at være helt parat til de berygtede optagelsesprøver på SDU og DMJX.

Forleden oprandt den store dag, hvor alle 17 drog mod Aarhus for at give den en skalle og komme lidt tættere på det endelige mål: en plads på Journalisthøjskolen. Efter seks timers opgaveskrivning var dagens dont overstået, og eleverne mødtes trætte og glade med deres journalist-underviser Julie til fællesspisning og fejring.

Nu går de alle spændt og venter på svar.

Hvis du har lyst til at prøve kræfter med journalistik kan du læse mere om vores forberedende fag her: Forberedende journalistik
Vi har stadig pladser tilbage på efterårsholdet.

Om forfatteren