ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 16. august 2020

Kom ikke ind på studie

Kom ikke ind på uddannelse: Sådan kommer du videre, hvis du ikke kommer ind på din drømme-uddannelse

Det kan virke som et nederlag, hvis du ikke kom ind på den uddannelse, som du havde drømt om. Men det er det ikke. Et afslag betyder ikke, at du nu endeligt skal vinke farvel til drømmestudiet. I stedet skal du nu se på de muligheder, der er åbne.

Det kan være svært at se lyst på tingene, hvis du ikke blev optaget på den videregående uddannelse, som du har drømt om. Heldigvis er der stadig masser af muligheder for både at finde alternativer, eller øge dine chancer for at komme ind på studiet senere.

Herunder vil du kunne læse nogle gode råd til, hvordan du kan komme tættere på en af de eftertragtede pladser på en videregående uddannelse, samt hvordan du kan bruge tiden fornuftigt, indtil du igen kan søge om optagelse.

Du kan læse mere om:

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kommer ind på uddannelse?
Afslag: Jeg kom ikke ind på min uddannelse
Tag på højskole og opkvalificér dig til at søge ind på din uddannelse
Hvad koster det at tage på højskole?
Har du lyst til at vide mere om et højskoleophold?
FAQ: Spørgsmål og svar om optagelse på uddannelse

Søg ind på videregående uddannelse

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kommer ind på uddannelse?

Hvis du mod forventning ikke kommer ind på den uddannelse, du har drømt om, skal du finde ud af, hvad du så har af muligheder. Heldigvis er der stadig mange veje at gå, uanset om du tænker i alternativer til drømmeuddannelsen, eller hvis du vil bruge det kommende år på noget helt andet.

En mulighed kan være at se på, hvilke uddannelsessteder, der stadig har ledige pladser. Du kan komme i den situation, at det faktisk er muligt for dig at starte på den uddannelse, du drømte om, men et andet sted i landet, end det du havde forestillet dig. Her skal du så gøre op med dig selv, om du er villig til at flytte et andet sted hen, for at få begynde uddannelse der.

Det er også en mulighed at vente et år og søge optag, når muligheden igen byder sig. I den forbindelse kan det være fornuftigt at overveje, om du skal bruge tiden indtil da på at opkvalificere dig til at søge kvote 2. Det betyder ikke, at du ikke kan vente et år og søge ind på kvote 1 igen. Men det kan være værd at overveje, om en kvote 2 ansøgning giver dig bedre mulighed for at blive optaget.

Sabbatår er også også en mulighed, som mange benytter. En undersøgelse fra 2018 viste, at 86 procent af de nystartede studerende have taget et eller flere sabbatår. Det er altså en løsning, som mange vælger. Men tager du et sabbatår, betyder det ikke, at du bare skal læne dig tilbage og vente et år. Tværtimod er et sabbatår fra studierne en god mulighed for at få noget erhvervserfaring eller for at opkvalificere dig til at søge kvote 2.

Hvad skal jeg lave i mit sabbatår? Få ideer her

Du kan eksempelvis finde et arbejde i dit sabbatår. Ideelt set finder du et arbejde inde for det område, du gerne vil uddanne dig inde for også. Men mindre kan også gøre det. Al erhvervserfaring er nyttig, når du senere skal søge andre jobs. Derudover kan du få brug for pengene, fordi du ikke får den SU, du måske ellers havde regnet med. Nogle af disse penge kan du bruge på en opsparing, så du har lidt ekstra penge på lommen, når du skal til at studere.

En anden mulighed er at spare penge sammen i det første halve år, og så bruge det næste halve år på oplevelser. Det kan enten være ved at rejse ud i verden, eller ved eksempelvis at tage på højskole. Et højskoleophold kan gøre dig mere afklaret i forhold til dine fremtidige uddannelsesvalg. Samtidig er det en god mulighed for at dyrke dine interesser, samtidig med at du får en masse gode oplevelser og nye bekendtskaber.

Vil du vide mere om højskolens muligheder? Bestil en brochure her

Afslag: Jeg kom ikke ind på min uddannelse

Hvis du får afslag på din uddannelse, skal du hurtigt i gang med at lægge en ny plan. Du skal I første omgang gøre dig klart, hvilken kortsigtet strategi du har. Både i forhold til om du vil forsøge at søge ind på et sted med ledige studiepladser, men også i forhold til økonomi.

Hvis du havde regnet med at blive optaget på et studie og dermed være berettiget til SU, skal du nu finde en anden indkomst, såfremt du ikke finder et andet studie, du kan komme ind på. Det kunne eksempelvis være ved at tage et arbejde, som også i sidste ende vil gavne dig, fordi du får erhvervserfaring.

Har du ikke lyst til at starte på et andet studie, skal du finde ud af, hvad du så vil bruge tiden på. Det er naturligvis altid en mulighed at søge igen året efter, men i mellemtiden handler det om at forbedre sine chancer for at blive optaget.

Søger du optag via kvote 2, vil du kunne forbedre din ansøgning på flere måder. Erhvervserfaring kan nogle steder være en fordel, men det kan også være ved at tage en anden form for skoleophold – eksempelvis på en højskole. Her får du mulighed for at vælge en række fag, der peger i retning af det studie, du ønsker at blive optaget på. Nogle højskoler har sågar skræddersyede prøveforberedende linjer til bl.a. journalistuddannelserne og til politiskolen.

Et højskoleophold varer typisk fire-fem måneder, og derfor er der plads til både at tage på højskole, samt at arbejde inden næste studiestart. Hvis du tager et højskoleophold i foråret, vil der mange steder være mulighed for at få råd og studievejledning, hvis man ønsker at søge kvote 2, hvor ansøgningsfristen er 15. marts, altså midt i højskoleopholdet.

Kom ikke ind på uddannelse, højskole som opkvalificering

Tag på højskole og opkvalificér dig til at søge ind på uddannelse

Hvis det ikke lykkedes dig at komme ind på din drømmeuddannelse, kan du overveje at tage på højskole. Der er adskillige gode grunde til, at et højskoleophold kan være et fornuftigt valg. Herunder kan du læse mere om nogle af de fordele der kan være ved at tage på højskole.

Kvote 2 ansøgninger
På flere højskoler har du mulighed for helt selv at vælge dine fag. Du kan med andre ord planlægge et højskoleophold, så du har en masse fag, der ligger tæt på den uddannelse, du gerne vil ind på. På den måde får du lidt ekstra erfaring inde for området, samt viser, at du interessere dig for området. 
Derudover vil der være mulighed for at få hjælp til at skrive selve kvote 2 ansøgningen, inden den skal sendes afsted 15. marts.

Modenhed
Mange elever oplever, at de modnes af at komme på højskole. Fordi det for mange er første gang, at de for alvor står på egne ben, er det en oplevelse, der forbereder dig på den hverdag, der venter. Samtidig lærer du at gebærde dig mellem mange andre ligesindede og får nogle indtryk, som du måske ikke ellers var stødt på. Denne erfaring kan være brugbar, når du skal starte på studie, og igen står overfor en masse nye mennesker, som du skal have en hverdag til at fungere sammen med.

Rejser
Mange højskoler tilbyder muligheden for at rejse i kortere eller længere perioder. Nogle steder er der tale om studieture af en uges varighed, mens der på andre højskoler kan være tale om længere rejser. Uanset hvad, kan det være givtigt at se nogle andre kulture og få nogle nye indtryk, som udvider din horisont. Rejser du med en højskole, kommer du samtidig til at dele dine oplevelser med en masse ligesindede.

Studieforberedende fag
Højskolen kan sagtens bruges som et trinbræt til at komme ind på drømmeuddannelsen. Flere steder er der mulighed for at tage linjer, der er rettet mod en bestemt uddannelse, eksempelvis hvis du vil være journalist eller vil ind til politiet. Andre steder kan du selv strukturere en linje, der er rettet mod en bestemt uddannelse. Hvis du eksempelvis gerne vil være sygeplejerske eller fysioterapeut, vil fag som anatomi og fysiologi, krop og kost og psykologi være oplagte. Vil du i stedet læse en statskundskab, skal du nok gå efter fag som politisk strategi og spin eller almen viden. En fordel ved højskolen er, at der ikke afholdes eksaminer. Du får altså mulighed for at fordybe dig og teste dine interesser, uden at skulle bekymrer dig om karakterer og prøver.

Lyder højskolen som noget for dig? Bestil en brochure eller se skolen med egne øjne

Opkvalificer dig på højskole

Hvad koster det at tage på højskole?

Prisen for et højskoleophold variere en smule fra skole til skole. Det kan desuden komme an på, hvilket type værelse, du skal bo på. På nogle skoler er der en mindre prisforskel mellem værelser med eget badeværelse og værelser, hvor du kan benytte fællesbade og toiletter. Derudover er der mulighed for at få tilskud af forskellig slags, hvis man opfylder visse krav. Du kan læse mere om prisen for et højskoleophold her.

Vi oplever, at mange af vores elever bruger halvdelen af deres sabbatår på at tjene penge sammen, så du kan bruge den anden halvdel på et højskoleophold. Prisen for et højskoleophold inkludere både kost og logi, så du skal ikke bekymrer dig om yderligere udgifter til mad – medmindre du en dag har lyst til en pizza.

Har du lyst til at vide mere om et højskoleophold?

Du kan sagtens bruge et højskoleophold som forberedelse til den uddannelse, du gerne vil ind på. Et højskoleophold er dog meget mere end blot en forberedelse til studiet. Du vil opleve et fællesskab, som vores elever ofte siger, at de ikke har oplevet før. Samtidig finder mange elever ud af, at det de troede var deres drømmeuddannelse, ændrer sig undervejs i højskoleopholdet. Måske får du øjnene op for nogle nye talenter og interesser, eller også beslutter du dig for, at det slet ikke er nu, du skal igang med en videregående uddannelse.

Ring til os på 86 98 01 99 eller send os en mail på info@hadstenhojskole.dk, hvis du har spørgsmål, eller gerne vil vide mere om højskolen. Du kan også læse mere om i vores brochure, som du kan bestille her.

 – Jeg tog på højskole for at blive klogere på, hvad jeg gerne ville med resten af mit liv. Jeg ville gerne finde ud af, hvilken uddannelse, der passede til mig. Jeg ville gerne prøve noget forskellige fag, og det har jeg sandelig fået gjort. Nogle fag var lige mig og andre var slet ikke. Så det har været fedt at kunne vælge både til og fra her på stedet.
Asmus Dam, efteråret 2019

 

FAQ: Spørgsmål og svar om optagelse på uddannelse

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål vedrørende optagelse på diverse uddannelser. 

Hvilken uddannelse skal jeg vælge?

Du skal vælge en uddannelse, som du mener, at du kan gennemføre, og som vil give dig de bedste muligheder for at få den type arbejde, du drømmer om. Du kan finde inspiration til, hvilke videregående  uddannelse der passer dig på UddannelsesGuiden.

Hvad er en videregående uddannelse?

En videregående uddannelse en uddannelse, du kan søge optagelse på, når du har gennemført en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Det kan eksempelvis være universitetsuddannelser eller uddannelser på professionshøjskoler.

Hvornår får man svar på optagelse?

Når du har søgt ind på en videregående uddannelse, får du svar på din ansøgning den 28. juli. Dette gælder uanset om du har fået en direkte plads, en standby-plads, eller om du får et afslag.

Hvad er standby plads?

Hvis du bliver tilbudt en standby-plads betyder det, at du bliver tilbudt en plads på en slags venteliste. Så hvis en af de ansøgere, som oprindeligt var blevet tildelt pladsen springer fra, har du mulighed for at få deres plads.

Derudover er du med en standby-plads sikret, at du senest året efter bliver optaget på den pågældende uddannelse. Det vil sige, at hvis ingen ansøgere springer fra, skal du vente et år, men så er du til gengæld sikret en plads.Du behøver derfor ikke søge optag igen.

Hvor er der ledige studiepladser?

Når ansøgningsfristen er overskrevet og alle ansøgere har fået svar på, om de er blevet optaget, vil der fremgå en liste over ledige studiepladser på Uddannelsesministeriets hjemmeside. Her vil du kunne se, hvilke uddannelser, der stadig har ledige pladser, når alle ansøgninger er gennemgået.

Hvad er en bachelor uddannelse?

En bacheloruddannelse er en treårig grunduddannelse inde for et bestemt felt som eksempelvis jura, statskundskab, medicin eller biologi. Undervejs vil du få en bred grundlæggende viden indenfor faget, og ofte vil du have mulighed for at vælge sidefag, som kan rettes mod den del af faget, du interessere dig for.

En bachelor uddannelse er sjældent direkte adgangsgivende til noget. Derfor vælger langt de fleste universitetsstuderende at læse videre og dermed opnå en kandidatuddannelse, som er mere efterspurgt på arbejdsmarkedet.

Er jeg kommet ind på min uddannelse?

Alle får svar på deres ansøgninger 28. juli. Hvordan de enkelte uddannelsesinstitutioner giver svar varierer. Du kan se en oversigt over, hvordan de enkelte steder giver svar her.

Hvad er en mellemlang videregående uddannelse?

En mellemlang videregående uddannelse er en uddannelse, der bygger oven på en gymnasial uddannelse. Det kan eksempelvis være journalist, sygeplejerske eller folkeskolelærer. Typisk vil en mellemlang videregående uddannelse varer mellem to og fire år.

Hvad er en akademisk uddannelse?

En akademisk uddannelse er en uddannelse, du kan tage på en såkaldt højere læreranstalt. Det gælder blandt andet universiteter, musikkonservatorier og og kunstakademier.

Er gymnasiet en videregående uddannelse?

Nej, gymnasiet er ikke en videregående uddannelse. Til gengæld er en gymnasial uddannelse adgangsgivende i forhold til en videregående uddannelse. Du kan med andre ord ikke blive optaget på en videregående uddannelse, medmindre du har en gymnasial eller en erhvervsfaglig uddannelse.

Er hf en gymnasial uddannelse?

Ja, HF tæller som en gymnasial uddannelse, som er adgangsgivende til en videregående uddannelse.

Hvad er en lang videregående uddannelse?

Lange videregående uddannelser er uddannelser, som læses på universitet, og som typisk varer 5-6 år. Derfor kan langt de fleste universitetsfag være en lang videregående uddannelse, såfremt man afslutter sin uddannelse med en kandidatgrad.

Hvor kan man se om man er optaget på uddannelse?

Det er forskelligt, hvordan de enkelte uddannelsessteder giver svar. Nogle giver besked via E-boks, andre sender en mail og nogle giver svar, på deres egne internt systemer. Du kan finde en oversigt over, hvordan de enkelte steder giver svar her.

Hvad er uddannelsesloft?

Uddannelsesloftet var en lov der betød, at det ikke var muligt at starte på en ny uddannelse på samme eller lavere niveau, hvis man allerede havde en anden uddannelse. Uddannelsesloftet blev dog fjernet igen, så det fra sommeren 2020 igen er muligt at søge alle uddannelser, uanset hvilke andre uddannelser, man måtte have påbegyndt.

Er hf en videregående uddannelse?

HF er ikke en videregående uddannelse, men ligesom en STX eller en erhvervsuddannelse, kan HF være adgangsgivende i forhold til at komme ind på en videregående uddannelse.

Er jeg optaget på min uddannelse?

Du får svar om optagelse 28. juli. Herefter kan du se, om du er blevet optaget eller ej. Hvis du ikke er blevet optaget på en af de uddannelser, du har søgt, vil du også modtage besked herom.

Hvornår skal man søge ind på uddannelse?

Hvis du ønsker at søge kvote 1, skal du ansøge om optag på uddannelse inden den 5. juli klokken 12. Søger du derimod kvote 2, skal din ansøgning være sendt afsted senest 15. marts klokken 12.

Hvad er en mellemlang uddannelse?

En mellemlang uddannelse, oftest kaldet en mellemlang videregående uddannelse, er en uddannelse du taget i forlængelse af en gymnasial uddannelse. Det kan eksempelvis være folkeskolelærer. Mellemlange uddannelser tager typisk 2-4 år at gennemfører.

Hvor mange videregående uddannelser må man søge?

Det er tilladt at søge optag på op til otte forskellige uddannelser. Det kan være inde for otte forskellige fag, eller være den samme uddannelse forskellige steder i landet. Såfremt du søger optag på den samme uddannelse flere forskellige steder, vil dette også tælle med i det samlede maksimale antal på otte.

Hvornår skal man søge uddannelse?

Fristen for at søge ind på kvote 1 er 5. juli klokken 12:00. Hvis du søger kvote 2, skal du være tidligere ude. Fristen for kvote 2 ansøgninger er 15. marts klokken 12:00.

Hvis man ikke kommer ind på uddannelse?

Hvis du har søgt ind på en uddannelse, men ikke bliver optaget, vil du modtage besked herom. Du kan nu vælge at undersøge, hvilke uddannelsessteder, der stadig har ledige pladser, eller du kan vælge at finde på noget andet. Hvis du har søgt ind på en uddannelse, hvor du også kan søge optag via kvote 2, kan det være en god ide at bruge året på at opkvalificere, så du har større mulighed for at blive optaget gennem en kvote 2 ansøgning til næste optag. Du kan opkvalificere ved eksempelvis at tage kurser, få relevant arbejde og opbygge erfaring på området, tage på højskole eller læse HF enkeltfag.

Hvor ser man om man er optaget på uddannelse?

Det er forskelligt, hvordan de enkelte uddannelsessteder giver svar til deres ansøgere. Fælles for dem er dog, at de alle vil give svar om optagelse 28. juli. Du kan se en oversigt over, hvordan de enkelte uddannelsessteder giver svar på denne side, under fanen “Uddannelsesstedernes svar – oversigt”

 

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

VOXPOP

Stine Sigaard
“Det havde en afgørende betydning for mig, at jeg ikke var bundet af en faglinje, hvor det kun var nogle af fagene, jeg var interesseret i.”
– Stine Sigaard 

NYHEDER

Eleverne er endelig tilbage!

juni 01, 2020

1. juni fyldes højskolen igen med elever

maj 24, 2020

Brev fra en hjemsendt elev

maj 14, 2020