hadsten-hojskole-in-english

Keramik

Keramik

tilmelding til keramik

UGE 27: Mandag den 29. juni til søndag den 5. juli 2026

Begrav dine hænder i ler og kreativitet på dette keramikkursus. Du får mulighed for at udvikle dit personlige udtryk i keramik. Vi arbejder fælles med at skabe egne funktionelle brugsgenstande med inspiration i moderne dansk keramik og dine egne ideer.
Du vil blive introduceret til en bred vifte af teknikker og metoder som håndmodellering, kurinuki, pladeteknik, kvætsning, begitning og glasering.

Vi arbejder i stentøjsler, som vi brænder i el- og rakuovn for at skabe forskellige smukke overflader. Der vil være fælles undervisning og individuel vejledning. Kurset henvender sig til begyndere såvel som øvede.

Der er mulighed for at kigge til, hvordan andre keramiker gør og hvilke greb de bruge. Der er bøger til rådighed, hvor du kan fordybe dig eller blive nysgerrig på andres virker.

Derudover kan du gøre brug af de andre på kurset – den viden du opnår undervejs i kontakten med leret, kan vi lige så godt deles om.

Vi vil fordre den god samtale om, hvorfor vi foretrækker noget keramik frem for andet. Det handler om syns- og følesansen. Dette for at have en bevidsthed om, hvorfor vi tit vælger en bestemt kop derhjemme.

Fælles for alle kursister

Glæd dig til en hel uge, hvor hverdagen slipper taget, og kreativiteten får lov til at fylde. Hver dag mødes alle kursister samlet om måltiderne, så vi kan dele ideer og inspiration. Alle dage begynder med morgensamling. Herefter har du størstedelen af dagen til at arbejde i den workshop, du har valgt. Når aftenen falder på, er der plads til hygge, vi får også besøg af Ida Kvetny, som holder foredrag om at forene klassisk kunst med ny teknologi og VR. Midt på ugen besøger vi ARoS i Aarhus, hvor der er rig mulighed for at blive inspireret.

Læs hele ugens program her.

Praktisk info

Datoer: Mandag den 29. juli til søndag den 5. juli 2026

Priser:

Kursuspris kr. 4.990,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 750,-
Tillæg for eget bad/toilet kr. 380,-
Dagskursist (uden overnatning) kr. 3.990,-
Studerende og tidligere elever
(indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte)
kr. 2.495,-

Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.

Materialeudgifter:
ca. 250 kr.

Underviser:
Clara Toksvig, keramiker

Kursusleder:
Christina Norre, højskolelærer

Har du spørgsmål til kurset i uge 27, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.