hadsten-hojskole-in-english

Kunst og håndværk

Kunst og håndværk

tilmelding til kunst og håndværk

Har du lyst til at begrave dig i den kunstneriske verden, så er Kunst og håndværk i uge 27 noget for dig. Du vil få mulighed for at skabe ting med dine hænder, samt at bruge hovedet til at blive klogere på andres kunst.

Datoer: Kurset afholdes i uge 27 – fra mandag den 29. juni til søndag den 5. juli 2026.

Ugens workshops:

Du vælger én workshop som dit hovedfokus gennem hele ugen. Vi dykker ned i de forskellige teknikker, teorier, og du kan udvikle din egen stil.

 

Dagsrytme

Hver dag starter vi med morgensamling i foredragssalen. Et øjeblik til fælles refleksion, sang og ro, så vi alle er klar til dagens arbejde i workshoppen.

Alle måltider nyder vi sammen i spisesalen, hvor vi forhåbentlig kan dele tanker og inspiration med de andre workshops.

Der undervises hver dag i de valgte fag – både teori og praksis. Derudover vil værkstederne og lokaler være åbne døgnet rundt, så du kan arbejde på dine ideer, så snart de dukker op.

Ugen er krydret med foredrag, udflugt og inspirerende fællesskab med kursisterne fra de øvrige workshops.

Foredrag

Vi får besøg af kunstner Ida Kvetny – en pioner inden for VR- og AR-kunst. Hun blander klassiske kunstformer med moderne teknologi og udfordrer vores blik på, hvad kunst kan være i en digital tidsalder. Glæd dig til et inspirerende foredrag, hvor hun formentlig rusker op i vores måde at tænker på kunst.

Udflugt – kunst i verdensklasse

Vi tager på inspirationstur til ARoS i Aarhus. Et kunstmuseum i international verdensklasse, hvor vi får en rundvisning.

Dagsarrangement

En formiddag i løbet af ugen prøver vi kræfter med noget helt andet, end den workshop, du har valgt. Vælg mellem forskellige tilbud, som måske kan hjælpe dig videre med dit maleri eller din stol. Nye input skaber ofte gode ideer.

Aftenarrangementer

  • Velkomst med nedslag i højskolens historie
  • Højskole sangaften
  • Quizaften
  • Bålaften i højskolehaven med sang og bål-snack
  • Koncert aften
  • Festaften med sang og indslag

Hvem er kurset for?

Kurset er for dig, der er vant i det kreative miljø, men bestemt også dig, der ønsker at komme i gang med at skabe kunst.

Læs hele ugens program her.

Læs mere om de enkelte workshops herunder.

MALERI

STOLEFLET

KERAMIK

TRÆ-

HÅNDVÆRK

TEGNING

LINOLEUMS-

SNIT

Priser:

Kursuspris kr. 4.990,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 750,-
Tillæg for eget bad/toilet kr. 380,-
Dagskursist (uden overnatning) kr. 3.990,-
Studerende og tidligere elever
(indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte)
kr. 2.495,-

Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.

Kursusleder:
Christina Norre, højskolelærer

Har du spørgsmål til kurserne i uge 27, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.