hadsten-hojskole-in-english

Kurveflet i pil

Kurveflet i pil

tilmelding til kurveflet i pil

UGE 32: Mandag den 3. august til søndag den 9. august 2026

På dette kursus skal vi arbejde med pilen og dens fantastiske egenskaber. Vi skal over en hel uge fordybe os i et gammelt håndværk, hvor du kommer til at lære nye færdigheder og opnår en god forståelse for pilen som en unik ressource gennem tiden.

Gennem kreative og praktiske processer kommer du til at lære at flette en klassisk rund kurv i pil. Picnickurv, strikkekurv, sankekurv eller noget helt fjerde. Du lærer at flette en rund stjernebund, sætte stager i og flette sideflet, samt afslutte med en flot kant, samt en solid hank til at bære kurven med. Du har frihed til at vælge form, størrelse og farvesammensætning, så din kurv bliver personlig og unik. I løbet af ugen kommer du til at lære de grundlæggende principper inden for pileflet, som gør dig i stand til at kunne lave din egen kurv.

Gennem fælles undervisning og personlig vejledning, bliver du introduceret til forskellige fletteteknikker og arbejdsmetoder i løbet af ugen. Du får kendskab til et simpelt værktøj som bruges i processen, og du får mulighed for at fordybe dig og indgå i et spændende, inspirerende og kreativt læringsmiljø.

Kurset kræver ingen erfaring og er tiltænkt alle, som ønsker en grundlæggende forståelse for at flette med pil. For at deltage på kurset kræver det blot, at du har en lyst og nysgerrighed til at arbejde med hænderne og lære et unikt naturmateriale at kende. Tag med på en spændende rejse, hvor vi skal forvandle et bæredygtigt materiale til et brugbart og praktisk produkt.

Fælles for alle kursister

Hver dag er der morgensamling, undervisning i workshops og fælles måltider. Dagene sluttes af med en fælles aktivitet og aftenhygge. I ugens løb vil der være fri adgang til de forskellige lokaler og værksteder. Du kan derfor arbejde videre uden for undervisningen, hvis du bliver grebet af pilen.

 

Derudover er der fælles program, hvor vi blandt andet skal have en aften med personlige fortællinger. Vi skal også på tur til ARoS, hvor vi får en omvisning, med efterfølgende mulighed for at nyde Aarhus .

Der vil desuden være foredrag om kunstens betydning for menneskelivet ved cand.mag. i filosofi Bjørn Rabjerg  og om vigtigheden af ro ved lektor og forsker i lydmedier på AU, Iben Have.

Praktisk info

Datoer: Mandag den 3. august til søndag den 9. august 2026

Priser:

Kursuspris kr. 4.990,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 750,-
Tillæg for eget bad/toilet kr. 380,-
Dagskursist (uden overnatning) kr. 3.990,-
Studerende og tidligere elever
(indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte)
kr. 2.495,-

Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.

Underviser:
Malte Moksha Skovgaard

Kursusledere:
Christina Norre og Tobias Birk Hansen, højskolelærer

Har du spørgsmål til kurset i uge 32, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.