Løgstrup & Kunsten
Billede: Asger Neumann i Løgstrup-ugen 2024
Foredragsholdere og andre spændende stemmer, du kommer til at lytte til:
- Bente Scavenius (kunstkritiker, kurator, forfatter): W. Eckersberg, Anna Ancher og P.S. Krøyer – rundtur på Randers Kunstmuseum, en af Danmarks fineste samlinger
- Søren Ulrik Thomsen (lyriker og essayist): ”Udvalgte digte”. Oplæsning, refleksioner og rundrejse i forfatterskabet
- David Bugge (lektor, Aarhus Universitet): Kunst eller etik? Om Løgstrups syn på den moraliserende kunst
- Louise Heldgaard Bylund (projektleder, ph.d.): Niddinger og lykkelige slutninger: Løgstrups syn på børnelitteratur anno 2026
- Svein Aage Christoffersen (professor emeritus): Billedets poetiske åbenhed. Om Løgstrup og billedkunsten
- Moesbøllerne: Fællessang fra Højskolesangbogen og nærmeste omegn. En glad aften i selskab med “Syng Sammen-Trioen”, der består af Jesper Moesbøl (piano), Steffen Jonassen (trommer) og Louis Mogensen (guitar/bas)
- Anna Bank Jeppesen (ph.d. og sognepræst): ”Fabrikken jager kunsten ud af håndværket”. Løgstrup, kunsthåndværket og den europæiske ’arts and crafts-bevægelse’
- Jakob Schweppenhäuser (udøvende kunstner og ekstern lektor, Aarhus Universitet): Koncept og sensibilisering: en fænomenologisk forsøgsopstilling i tekstlaboratoriet
- Nordens Tone. Koncert i Sct. Pauls Kirke. En musikalsk aften med Nordens sange, viser og salmer i krydsfeltet mellem jazz, visesang og folkemusik, i selskab med Hans Mydtskov, Pojken Flensborg, Julie Hjetland og Torben Bjørnskov
- Marie-Elisabeth Lei Pihl (postdoc., Københavns Universitet): Om litteratur og venskab.
- Bjørn Rabjerg (ph.d., højskolelærer): Kunst og erkendelse. Løgstrups kunstfilosofi
Løgstrup-ugen på Hadsten Højskole er årligt tilbagevendende i uge 26 med et nyt tema hvert år. Vi fokuserer både på temaet og den løgstrupske vinkel. Vores tilgang kan sammenfattes med ordene tyngde, tilgængelighed og perspektivrighed: Vi vil nå i dybden, så vi får noget at tænke over. Vi har blik for vigtigheden at mødes i øjenhøjde, så indholdet bliver tilgængeligt – også uden at man kender noget særligt til Løgstrup eller temaet på forhånd. Og vi har en mangefacetteret tilgang, hvor både videnskabelige, filosofiske, teologiske og kunstneriske perspektiver bidrager.
Man kan derfor få stort udbytte både som ”ny” og ”gammel” kursusdeltager!
Priser:
| Kursuspris | kr. 4.990,- |
| Tillæg for enkeltværelse | kr. 750,- |
| Tillæg for eget bad/toilet | kr. 380,- |
| Dagskursist (uden overnatning) | kr. 3.990,- |
| Studerende og tidligere elever (indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte) |
kr. 2.495,- |
Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.
Kursusleder:
Bjørn Rabjerg og Steffen Jonassen, højskolelærere
Har du spørgsmål til kurset i uge 26, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.

