hadsten-hojskole-in-english

Run og fitness

Run og fitness

tilmelding til run og fitness

UGE 30: Mandag den 20. juli til søndag den 26. juli 2026

Er det denne sommer du skal i form? Det tror jeg nok. Eller elsker du bare høj puls og tunge vægte? Så skal du også springe med på sommerens Run & Fitness-kursus på Hadsten Højskole.

Uanset hvor du er i din træningsrejse, er dette kursus for dig. Du får ny energi, fællesskab og frisk inspiration til din træning.

På én uge kombinerer vi effektiv træning med højskolelivets bedste sider: fællesskab, grin, god mad og masser af gode snakke over kaffen. Her handler det ikke kun om at få pulsen op, men om at genfinde glæden ved at bruge din krop, mærke styrken vokse og opleve, hvor meget du faktisk kan, også når du gør det sammen med andre.

Du behøver ikke være i topform for at være med. Det eneste, du skal pakke, er dit gode humør og din lyst til at give den en skalle. Vi tilpasser træningen, så både begyndere og øvede bliver udfordret på deres eget niveau. Du får professionel vejledning, ny inspiration til din træning og masser af støtte (eller råb), når musklerne syrer til.

Som prikken over i’et tager vi på en aktiv udflugt til Friluftscenter Sprækkebjerg, hvor samarbejde og sammenhold bliver sat på prøve.

Når ugen er omme, lover vi, at du ikke kun tager hjem med ømme muskler – men også med ny energi, gode minder og en fornyet lyst til at fortsætte træningen derhjemme.

Se hele ugens program her.

Sportsugen

Praktisk info

Fælles for alle kursister

Hver morgen begynder med en morgensamling, så vi kommer godt i gang med dagen, og vi er klar til dagens workshop. Ud over den workshop, du vælger, byder ugen på quizaften, den store volleykamp, foredrag, koncert og meget mere. Alle måltider bliver delt sammen på tværs af workshops. Glæd dig til en uge med hyggeligt samvær, fede workshops og spændende aktiviteter.

Læs hele det fælles program her.

Praktisk info

Datoer: Mandag den 20. juli til søndag den 26. juli 2026

Priser:

Kursuspris kr. 4.990,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 750,-
Tillæg for eget bad/toilet kr. 380,-
Dagskursist (uden overnatning) kr. 3.990,-
Studerende og tidligere elever
(indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte)
kr. 2.495,-

Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.

Underviser: Rasmus Hvid Roll, højskolelærer

Kursusledere: Rikke Nørgaard Christensen og Rasmus Hvid Roll, højskolelærere.

Har du spørgsmål til kurset i uge 30, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.

Sportsugen

Praktisk info