hadsten-hojskole-in-english

Tennis

Tennis (venteliste)

tilmelding på venteliste til tennis

UGE 30: Mandag den 20. juli til søndag den 26. juli 2026

Serv, forhånd, baghånd, smash, doublespil og netspil. Dem tager vi under kærlig, men intens behandling, når vi samles til en hel uge fyldt med sved på panden, grin, fællesskab og solid udvikling på tennisbanerne i Hadsten.

Du får pudset formen af. Du får så at sige formen tilbage eller forbedret den allerede eksisterende. Uanset om du har spillet i mange år, eller om det er længe siden, du sidst stod med ketsjeren i hånden, så får du her chancen for at finde tilbage til rytmen, kraften og fornemmelsen af det perfekte slag.

Vores dygtige og erfarne instruktører står klar til at guide dig gennem ugen med både humor, engagement og et smittende humør. De sørger for, at alle (uanset niveau) får den rette udfordring. Træningen bliver varieret, sjov og lærerig, og du vil med garanti mærke, hvordan din teknik, spilforståelse og selvtillid vokser dag for dag.

Og skulle vejrguderne finde på at drille, så er der ingen grund til bekymring. Vi rykker indenfor med inspirerende teorisessioner, hyggelige fællesaktiviteter og mulighed for at bruge skolens fitnessrum og cykler (husk indendørssko!). Du kan også vælge at deltage i nogle af de andre spændende workshops, der kører i løbet af ugen, så du får en aktiv og givende oplevelse, uanset hvordan vejret arter sig.

Så tag ketsjeren under armen, snør skoene, og kom med til en uge i Hadsten, hvor grin, energi og tennisglæde går hånd i hånd.

Se hele ugens program her.

Sportsugen

Praktisk info

Fælles for alle kursister

Hver morgen begynder med en morgensamling, så vi kommer godt i gang med dagen, og vi er klar til dagens workshop. Ud over den workshop, du vælger, byder ugen på quizaften, den store volleykamp, foredrag, koncert og meget mere. Alle måltider bliver delt sammen på tværs af workshops. Glæd dig til en uge med hyggeligt samvær, fede workshops og spændende aktiviteter.

Læs hele det fælles program her.

Praktisk info

Datoer: Mandag den 20. juli til søndag den 26. juli 2026

Priser:

Kursuspris kr. 4.990,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 750,-
Tillæg for eget bad/toilet kr. 380,-
Dagskursist (uden overnatning) kr. 3.990,-
Studerende og tidligere elever
(indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte)
kr. 2.495,-

Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.

Undervisere: Carl Lassen og Kaspar Thielsen

Kursusledere: Rikke Nørgaard Christensen og Rasmus Hvid Roll, højskolelærere

Har du spørgsmål til kurset i uge 30, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.

Sportsugen

Praktisk info