hadsten-hojskole-in-english

Trædrejning og træhåndværk

Trædrejning og træhåndværk

tilmelding til trædrejning og træhåndværk

UGE 32: Mandag den 3. august til søndag den 9. august 2026

På dette kursus skal vi arbejde med træ og de muligheder det materiale giver. Vi begynder med de rå stammer og stykker, og ender med færdige produkter, du kan tage med hjem og bruge.

På kurset vil der blive undervist i både trædrejning, samt en masse andre teknikker, som ikke kræver tunge maskineri. Du får altså både mulighed for at dreje, men også en indkøring i andre mere tilgængelige metoder at håndtere og bearbejde træet på.

Til en start vil der være en grundig indføring i drejebænkene, så alle er trygge ved maskinerne, inden de tages i brug. Skolen råder over syv drejebænke, som du vil få mulighed for at bruge i løbet af ugen.

På kurset vil der være stor frihed til selv at vælge, hvilke produkter du ønsker at fremstille. Det er desuden op til dig, om du nøjes med at arbejde med det samme produkt hele ugen, eller om du vil forsøge dig med flere forskellige produkter.

Dele af kurset vil være fælles oplæg, men der vil også være rig mulighed for at arbejde selv og få kyndig vejledning, når der er behov for dette.

Udover alt det håndværksmæssige, vil vi også tale om træsorter og forskellige måder at efterbehandle træet på, for at sikre det udtryk du ønsker.

Kurset er for alle og kræver ingen erfaring, men blot en lyst og nysgerrighed til at arbejde med træ og kreativitet.

Fælles for alle kursister

Hver dag er der morgensamling, undervisning i workshops og fælles måltider. Dagene sluttes af med en fælles aktivitet og aftenhygge. I ugens løb vil der være fri adgang til de forskellige lokaler og værksteder. Du kan derfor arbejde videre uden for undervisningen, hvis du bliver grebet af træet.

Derudover er der fælles program, hvor vi blandt andet skal have en aften med personlige fortællinger. Vi skal også på tur til ARoS, hvor vi får en omvisning, med efterfølgende mulighed for at nyde Aarhus .

Der vil desuden være foredrag om kunstens betydning for menneskelivet ved cand.mag. i filosofi Bjørn Rabjerg  og om vigtigheden af ro ved lektor og forsker i lydmedier på AU, Iben Have.

Praktisk info

Datoer: Mandag den 3. august til søndag den 9. august 2026

Priser:

Kursuspris kr. 4.990,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 750,-
Tillæg for eget bad/toilet kr. 380,-
Dagskursist (uden overnatning) kr. 3.990,-
Studerende og tidligere elever
(indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte)
kr. 2.495,-

Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.

Underviser:
TBA

Kursusledere:
Christina Norre og Tobias Birk Hansen, højskolelærere

Har du spørgsmål til kurset i uge 32, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.