hadsten-hojskole-in-english

Vævning

Vævning

UGE 27: Mandag den 5. juli til søndag den 11. juli 2027

Væv med natur, restmaterialer og intuition. På dette kursus får du en sanselig introduktion til kunstnerisk vævning. Vi skal eksperimentere med traditionelle teknikker og alternative materialer. Du får mulighed for at lære at væve på en lille rammevæv med en intuitiv og eksperimenterende tilgang. Kurset er for nybegyndere og nysgerrige, og der vil være intro til væveteknik og opspænding af væven.

Alle har adgang til hver sin lille rammevæv og vi har et bredt udvalg af materialer, men medbring meget gerne selv genbrugs- og restmaterialer til vævningen. Vi skal også arbejde sammen om et par fællesværker på to store rammevæve.

Ugen igennem skal vi ud i naturen og undersøge hvilke naturmaterialer vi kan finde og bruge i vores værker.

Igennem fælles øvelser og eksperimenter, udforsker vi metoder til at åbne for intuitionen og finde inspiration. Du vil få introduktion til materialer, samt personlig rådgivning i forhold til teknikker. Vigtigst af alt, vil der være sparring med gruppen og underviseren omkring dine vævninger.

Du vil blive inspireret af dine medkursister, og vi skal bruge den læring, alle får til fælles at blive klogere på vævningens tekniske færdigheder, komposition og virkemidler.

En uge hvor vi skal opleve en sansende fordybelse med arbejdende hænder.

Christina Christensen er designer/kunstner. Hun debuterede på Biennalen for Kunsthåndværk og Design i 2019 og har siden skabt værker til ind- og udland.

Fælles for alle kursister

Glæd dig til en hel uge, hvor hverdagen slipper taget, og kreativiteten får lov til at fylde. Hver dag mødes alle kursister samlet om måltiderne, så vi kan dele ideer og inspiration. Alle dage begynder med morgensamling. Herefter har du størstedelen af dagen til at arbejde i den workshop, du har valgt. Når aftenen falder på er der plads til hygge og aftenaktiviteter.

Fælles i løbet af ugen

Glæd dig til en hel uge, hvor hverdagen slipper taget, og kreativiteten får lov til at fylde. Hver dag mødes alle kursister samlet om måltiderne, så vi kan dele ideer og inspiration. Alle dage begynder med morgensamling. Herefter har du størstedelen af dagen til at arbejde i den workshop, du har valgt.

Praktisk info

Datoer: Mandag den 5. juli til 11. juli 2027

Priser:

Kursuspris kr. 5.100,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 775,-
Tillæg for eget bad/toilet kr. 400,-
Dagskursist (uden overnatning) kr. 4.100,-
Studerende og tidligere elever
(indkvartering på sovesal, hvis værelserne er fyldte)
kr. 2.550,-

Læs mere om depositum, betaling og andre praktiske oplysninger her.

Materialeudgifter:
ca. 200 kr.

Underviser:
Christina Christensen

Kursusleder:
Rikke Nørgaard, højskolelærer

Har du spørgsmål til kurset i uge 27, er du meget velkommen til at kontakte vores kontor på tlf. 86 98 01 99 eller på info@hadstenhojskole.dk.