Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019

world_933

New York & Washington DC

Studieturen til USA strækker sig over otte dage, og der venter et tætpakket program. Vi kører i egen bus til Billund. Herfra flyver vi til Frankfurt og derfra direkte til Washington D.C. Efter to nætter i den amerikanske hovedstad kører vi i egen bus direkte ind midt på Manhattan i New York City. Her bor vi i fem nætter, indtil turen går tilbage til Billund. Vi bor på gode og centralt-beliggende hoteller.

I Washington skal vi nå meget i løbet af de to dage, vi har. Vi besøger Arlington kirkegården, hvor vi skal se et vagtskifte og den evige flamme på John F. Kennedys grav. Vi tager på busrundtur med dansktalende guide, hvor vi besøger Det Hvide Hus, Capitol Hill, monumentet for Abraham Lincoln og et par af de mange spændende og gratis museer i byen. Og så er der naturligvis også plads til, at du får et par timer på egen hånd.

I New York City skal vi på heldagstur på Manhattan – i egen bus med dansktalende guide. Vi fodrer egern i Central Park, besøger Spanish Harlem og går en tur i China Town. Med færge sejler vi forbi Frihedsgudinden og Ellis Island, hvor emigranterne ankom og blev registreret. Og vi får en kvalificeret rundvisning i FN-bygningen på 42nd Street. New York er kendt som byen, der aldrig sover, og derfor skal vi også opleve nattelivet. Vi skal se neonreklamerne på Time Square, Manhattan by night fra toppen af Brooklyn Bridge, og besøge både en comedy club og måske også en jazzklub. Der er også tid til, at du kan opleve New York på egen hånd. Om du vil shoppe, se en basketballkamp eller en broadway-musical er helt op til dig selv. Aftenaktiviteterne er for egen regning.

 

Praktisk Info:

Turen til New York og Washington D.C. koster 13.045 kroner i skoleåret 2018/2019. Alle fællesture og entreer samt metrokort til Subway’en er inkluderet i prisen. Udover den “næsten-direkte” flyvning, der giver os en ekstra eftermiddag i Washington, dækker prisen også overnatning på et godt hotel på Manhattan, hvor det er trygt at opholde sig – også efter mørkets frembrud. Du betaler selv dine måltider på rejsen, dog er morgenmaden i New York og to fælles aftensmåltider inkluderet i rejsens pris, ligesom guidede ture samt transport til og fra lufthavnen og er med i prisen. Manggaard Travel er teknisk rejsearrangør.

Alle rejsende er forsikrede via højskolen, mens vi er i USA. Dog skal du selv tegne en afbestillingsforsikring, hvis du ønsker det.

Det er en god idé at medbringe dit pas, når du ankommer til højskolen. For at rejse til USA skal dit pas være gyldigt i mindst seks måneder efter hjemkost fra USA-rejsen.

Vil du vide mere om studierejsen til New York og Washington D.C.  kan du ringe til højskolens kontor på 86980199 og spørge efter Steffen Jonassen.

INFO OM TUREN

Pris: Kr. 13.045,- i skoleåret 2018/2019

Alle fællesture og entreer samt metrokort til Subway’en er inkluderet i prisen. 

 

BESTIL BROCHURE

brochure

VOXPOP


“Jeg har nydt, at jeg har kunnet bygge bro mellem de boglige fag og de mere personligt udviklende fag.”
– Stine Lyng Sørensen

NYHEDER

Vi har købt nyt podcast-udstyr på skolen, så eleverne kan producere deres egne podcast

Podcast på skolen

november 05, 2018

Udfordringsdøgnet

oktober 29, 2018

Journalister debatterer fake news

oktober 26, 2018