- LANGE KURSER
- KORTE KURSER
- KALENDER
- ARRANGEMENTER
- TILMELDING
- OM OS
- NYHEDER
- KONTAKT OS
Er du glad for at male – eller har du lyst at prøve?
En uge hvor glæden ved at male er i højsædet. Der vil være fokus på deltagernes individuelle motiv og udtryksformer. Hertil kan det være en stor hjælp at have noget konkret inspiration – derfor er du velkommen til at medbringe egne fotos, udklip, print eller andet der kan støtte maleprocessen.
Vi vil afprøve forskellige redskabers kunnen, og der vil løbende være små øvelser, hvor vi kæder teori og praksis sammen. Kurset henvender sig til såvel øvede som begyndere, og udfordringerne præsenteres i forhold til lyst og ønsker.
Desuden byder ugen på alt det andet, der hører sig til på et godt sommerhøjskolekursus: Morgensamlinger, fællessang, koncert, god mad, inspirerende samvær, interessante foredrag og festaften.
Dagsrytme:
Hver dag er der tilbud for de friske om morgenmotion eller kort gåtur før morgenmaden, herefter er der morgensamling, arbejde i værkstederne og fælles måltider. Dagene slutter med en fælles aktivitet og aftenhygge.
Der undervises i de valgte fag – både teori og praksis indtil klokken 16.30.
Kunstværkstederne vil være åbne døgnet rundt.
Udflugter:
Museum Jorn i Silkeborg
Øvrige foredrag:
Når Papfar leger. Søren Behncke (Papfar) fortæller om sit særegne univers af gadekunst og happenings
Satire over stregen? Ved Zenia Larsen, medstifter af RokokoPosten.
Aftenarrangementer:
Velkomst med nedslag i skolens historie
Quiz og ostebord
En time med den nye Højskolesangbog
Koncert med Pojkens Orkester
Festaften med fællessang og diverse indslag
Underviser:
Lone Ogstrup, billedkunstner
Kursusledere:
Steffen Jonassen, højskolelærer
19. juli – 25. juli 2021
Pris: Kr. 4.720,-
Materialeomkostninger: Cirka kr. 250,-
Tillæg for enkeltværelse: Kr. 730,-
Tillæg for bad/toilet: Kr. 370,-
Leje linned/håndklæder: Kr. 50,-