IDRÆT & OUTDOOR

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Sundhed & Psykologi

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Kommunikation & Sprog

FAGENE

OM IDRÆT & OUTDOOR

Er du i dit livs form, eller drømmer du om at komme det, skal du vælge Hadsten Højskole. Vi er blandt de brede højskoler med det største udbud af idrætsfag. Så vil du have sved på panden, ud i naturen og have masser af bevægelse, så er der rigeligt af idræt på Hadsten Højskole.

Idræt & Outdoor byder på et væld af valgmuligheder både udendørs og indendørs. Det betyder også, at vejret aldrig er en hindring for, at du kan få pulsen op. Dog skal du være indstillet på, at være aktiv udendørs, også selvom solen ikke skinner.

Uanet om du har benene solidt plantet på jorden, eller om du elsker at udfordrer dig selv i højderne, har vi fag, der passer til dig. Vores faciliteter på skolen, samt vores placering nær skoven gør, at vi har rig mulighed for variere vores undervisning, så du hele tiden bliver udfordret.

Vi tilbyder naturligvis også undervisning i de mere klassiske boldspil og discipliner. Her bliver du, uanset dit nuværende niveau, udfordret både fysisk og til tider også mentalt. Vi elsker at skubbe til grænser i trygge rammer og går altid efter, at undervisningen skal sjov for alle. Så jo flere kræfter du lægger i timerne, jo mere får du igen. Og hvis fagene ikke er nok for dig, er der altid mulighed for at træne selv i vores veludstyrrede fitnessrum.

Du får også mulighed for at udfolde dig i naturen, hvor du f.eks. i faget Friluftliv vil lære, hvordan du klarer dig i naturen, samt blive klogere på, hvad du kan bruge naturen til. Vi har shelters til rådighed på skolen, men er bestemt ikke blege for at bevæge os ud af byen, for at få nogle autentiske naturoplevelser.

Du kan læse mere om de enkelte fag i menuen til højre. Og husk på, at du frit kan vælge mellem fagene, så dit skema bliver præcis, som du foretrækker det.

Du kan læse mere i vores brochure. Bestil den her, så sender vi den hjem til dig. Du er også meget velkommen til at besøge os. Book en rundvisning her.

På Hadsten Højskole sammensætter du selv dit eget skema. Læs mere om konceptet og fagområderne her.

Grundidræt

Alle former for idræt og sport er sjovere, hvis grundformen er i orden. Det er sjovere at spille fodbold, når du kan følge med i højt tempo ned ad banen, og det er sjovere at spurte over målstregen i et motionsløb, når du stadig har overskud til at vinke til publikum. Derfor er det din grundform, vi sætter i centrum i dette fag. Det bliver hårdt arbejde. Og det bliver sjovt.

Udgangspunktet i Grundidræt er din form, og du er velkommen uanset, om du er i topform, eller det er lidt for længe siden, du har haft pulsen oppe. Målet er det samme for alle, der vælger dette fag på Hadsten Højskole: Formen skal i vejret.
Vi kommer til at arbejde hårdt, og nogle gange bliver det også mere hårdt end sjovt. Vi løber og vi styrketræner i højskolens gymnastiksal. Vi finder på sjove øvelser, der får dine muskler til at brænde og blodet til at rulle, og vi gentager dem mange gange. Til gengæld lover vi dig, at din kondition bliver markant bedre. I takt med at du udfordrer din fysik, kommer du også til at opleve, at humøret stiger, for krop og psyke hænger sammen. Det er bare én af sidegevinsterne, når du vælger Grundidræt.

Så er du til sport og idræt, og vil du gerne komme i bedre form, vil faget Grundidræt på Hadsten Højskole være noget for dig. Er du interesseret i at lære mere om højskolens øvrige fag, kan du bestille en brochure. Vil du opleve faciliteterne helt tæt på, giver vi dig gerne en rundvisning.

Løb

Er du en rutineret løber, og vil du gerne være bedre? Eller er du aldrig kommet i gang i løbeskoene? Uanset niveau finder du din plads på faget Løb.

I faget Løb på Hadsten Højskole får du redskaberne, så du kan nå lige præcis dit løbemål. Stiler du efter Copenhagen Maraton eller den første fem-kilometer i dit liv, er successen indenfor rækkevidde, hvis du løber med her.

Træningen er individuelt tilrettelagt, og distancerne bliver tilpasset lige præcis dit udgangspunkt. Du får suppleret din træning med viden om sundhedsfaglige emner, og du bliver klogere på, hvordan du kan leve et aktivt motionsliv i en travl hverdag.

Vi vil komme forbi forskellige distancer og løbeteknikker, og du vil blive udsat for både løb på længere distancer, intervalløb og løb og og ned af bakker. Vi ligger tæt på både kuperet terræn og skov, så der er rig mulighed for at planlægge sine egne løberuter, der passer til de behov, som den enkelte elev har. Løbetholdet plejer desuden at deltage i diverse lokale løb, som blandt andet Aarhus halvmaraton.

Har faget Løb på Hadsten Højskole fanget din interesse? Bestil vores brochure og læs mere om faget samt højskolens øvrige fag. Vil du opleve skolens faciliteter på nært hold, giver vi gerne en rundvisning.

Styrke og kredsløb

Drømmer du om at stå knivskarpt til politiets optagelsesprøve? Eller drømmer du bare om at komme styrke din krop og komme i god form? Så er faget Styrke og Kredsløb noget for dig!

Hvis du vælger Styrke og Kredsløb skal du forberede dig på at blive øm – for vi giver den fuld gas. Udgangspunktet for faget er den fysiske politiprøve, som man skal bestå, hvis man vil optages på politiuddannelsen. Derfor fokuserer faget meget på de delelementer, som prøven også består af. Det betyder, at vi kommer til at træne løb på både kort og lang distance, længespring, kropshævninger, bænkpres osv. Samtidig sørger vi for at opbygge en rigtig god grundform, så du bliver i stand til at klare prøven godt, selv efter den relativt hårde opvarmning.

Bliv testet undervejs

Fordi vi på forhånd ved, hvilke fysiske krav politiet stiller til optagelsesprøven, kan vi arbejde målrettet mod at vores elever opfylder disse krav. Flere gange undervejs i opholdet vil vi gennemfører politiets fysiske prøve, så du hele tiden ved, hvor dit niveau er, og hvad du skal arbejde videre med. Du vil desuden få mulighed for at blive bedømt af en af politiets egne bedømmere, når vi afholder Politidag.

Da vi jævnligt prøver kræfter med optagelsesprøven har vi også mulighed for at hjælpe alle vores elever med at lægge en individuel træningsplan, som de kan træne efter i deres fritid. Dette er en mulighed, men absolut ikke noget krav. Dog skal man forvente, at en del selvtræning er nødvendig, hvis man har en drøm om politiet.

Læs mere om vores forberedende kursus til politiet her

Alle kan være med

Selvom fagets udgangspunkt er politiets fysiske prøve, så kan man sagtens deltage, selvom man ikke har nogle ambitioner om at skulle ind i politiet. Vælger du Styrke og Kredsløb sørger vi for, at du bliver stærkere og kommer i god form, uanset hvilket niveau du starter på. Vi indretter vores timer efter vores elever, og alle kan deltage. Der er dog en forventing om, at du er villig til at give den gas, hvis du vælger faget.

Vi kan garantere, at det bliver hårdt, men at vi har det sjovt undervejs.

Idræt & teambuilding

Samarbejde er omdrejningspunktet i faget Idræt & Teambuilding. Her får du skærpet din opmærksomhed på, hvordan du reagerer og agerer, når du deltager i forskellige former for spil, leg og bevægelse, og når du ind imellem bliver presset ud i situationer, du ikke har forudset. På dette lange kursus i Idræt & Teambuilding udforsker vi forskellene på at spille med i stedet for at spille imod, og vi træner samarbejdets svære kunst, så alle når sikkert over målstregen.

I Idræt & Teambuilding bliver du ikke kun bevidst om, hvordan et godt samarbejde fungerer på et teoretisk plan. Du finder også ud af, hvor dine egne grænser går – og i hvilke situationer de andre deltagere på holdet rammer deres grænser. Faget er for dig, der gerne vil lære at samarbejde med idræt og bevægelse som udgangspunkt, og du bliver bedre til at tage udfordringer op uden, at nervøsitet og utryghed styrer din

Leg, fantasi og styrke er naturlige elementer i Idræt & Teambuilding. Sammen jagter vi opskriften på, hvordan samarbejde og både fysisk og psykologisk bevidsthed kan bane vejen til sejrsrusen, som vi kender den fra sportens verden. Vi udfordrer og provokerer hinanden, og du får masser af erfaringer, som du kan bruge, når du også i andre sammenhænge i tilværelsen har brug for at samarbejde med andre mennesker.

Vil du afprøve teambuilding gennem spændende lege og fysisk aktivitet, er dette lange kursus oplagt til dig. Er du nysgerrig efter at læse mere om højskolens fag, kan du bestille en brochure. Vil du opleve skolens faciliteter tæt på, giver vi gerne en rundvisning.

Vild med dans

Er du vild med dans eller vil du gerne blive det? Så er det nu, du skal kridte danseskoene – eller hvad fodtøj du nu foretrækker at danse i – og tage på højskole. Professionelle dansere siger, at det ikke er muligt at være sur og danse på samme tid. Så vil du lære standard- og latin og smile dig igennem træningen, så skal du vælge faget Vild Med Dans på Hadsten Højskole.

Gennem danse-træningen bliver du så fortrolig med dansekunsten, at du og din partner har overskud til at smile, når I fejende flot flyver hen over dansegulvet. Vi har mange danse på programmet: Jitterbug, Jive, Cha cha cha, Vals, Engelsk Vals, Quickstep, Rumba, argentinsk Tango, Tango, Salsa og afrikansk dans.
Derudover prøver vi kræfter med mindre danseserier, hvor vi kombinerer nye koreografier med det gode benarbejde fra danse, du allerede har lært. Vi griner og sveder, og vores fælles mål er, at du får et mere afslappet forhold til det at danse. Når fodarbejdet er på plads og dansefatningen sidder som den skal, stiller vi op til indmarch og inviterer højskolens øvrige elever til danseopvisning.

Mere information om dans på Hadsten Højskole

Har du set vores brochure? Her kan du læse meget mere om højskolen og vores fag. Du er også velkommen til at komme forbi og besøge os. Har du spørgsmål til dans på Hadsten Højskole, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 8698 0199 eller sende os en mail på info@hadstenhojskole.dk

Boldspil

I Boldspil vender vi alting på hovedet og giver plads til hinanden uanset niveau. Faget er altså både for dig, der er bange for bolde og dig, der er helt fortrolig med dem. Uanset hvilke oplevelser du kommer med, vil du opleve, at du bliver bedre, end da du begyndte. Både til det boldtekniske og det taktiske. Det bedste, der kan ske, er, at du finder glæden ved at spille en masse forskellige boldspil.

På programmet står både traditionelle boldspil som fodbold, håndbold og basketball. Men du lærer også at spille mere utraditionelle og ukendte boldspil som balleball, partibold, skubbebold og skohockey. Undervejs bliver du coachet af din underviser – på både det individuelle plan som i holdfærdigheder. Det er også Boldspil, du skal vælge, hvis du drømmer om selv at blive instruktør eller træner. Højskolen arbejder sammen med byens sportsklubber og folkeskoler, og det giver dig rigtig gode muligheder for at udvikle dine kompetencer på netop det område.

Udover de forskellige boldspil vil du i faget også få en mere teoretisk viden om netop boldspil. Du læser faglitteratur om boldspil, og via både dialoger og foredrag sætter vi boldspillet ind i en historiske og en samfundsmæssig kontekst.

Volleyball

Volleyball er et holdspil, men det er samtidig et boldspil, der kræver en stor grad af fordybelse. På højskolens Volleyball-hold oplever du tilfredsstillelsen og kvaliteten ved at fordybe dig, og du finder ud af, hvordan både du og resten af holdet bliver endnu bedre ved at fokusere på samarbejde og koncentration.

I faget Volley arbejder vi både med teknikken og taktikken på volleyballbanen. Vi sørger for, at du får en god taktisk forståelse for spillet, samt at du bliver bekendt med spillets regler og begreber. Derudover gennemgår vi alle holdets forskellige positioner, så alle er klar over, hvad der forventes, hvis man er bagspiller, hæver osv.

Samtidig vil vi træne slagteknik, så du får helt styr på både at serve, modtage, hæve og smashe. I takt med at du mestre baggerslaget og får bedre styr på din overhåndsserv, vil vi øge sværhedsgraden i øvelserne, så du hele tiden bliver udfordret.

Du får samtidig rig mulighed for at spille en masse volleyball, når du vælger faget. Timerne vil typisk starte med nogle indledende øvelser, men vil altid slutte med at vi blander to hold og spiller en kamp, så du får trænet de ting, du har lært undervejs.

Bliv en del af volley-holdet

Alle kan være med i faget Volley. Kender du allerede spillet, får du rig mulighed for at lære fra dig. Og er du nybegynder, vil du opdage, at Volley giver høj aktivitet og intensitet, når samspillet på holdet fungerer optimalt. Du bliver udfordret uanset niveau, og du får både solid træning og spændende kampe, når du vælger dette fag.

Du vil komme til at spille mod en masse af dine højskolevenner, men får også mulighed for at dyste mod andre højskoler og vise, hvad du og dine venner dur til på volleyballbanen. Så har du lyst til at få pulsen op og smil på læberne, så skal du vælge volleyball!

Fodbold

Er du bidt af bold, så skal du selvfølgelig vælge faget Fodbold. For på Hadsten Højskole spiller vi også verdens bedste boldspil. Vi spiller kampe, aflurer- og afprøver teknikker og taler om fodboldens rødder og historie – fra antikkens Grækenland til nutidens England. Vil du være med her, får du med andre ord bold i lange baner.

Fodbold rummer mange facetter, og vi prøver i dette fag at afdække de fleste. Du får mulighed for at fordybe dig i spillet, når du får masser af teknisk træning, og stort set alle øvelserne foregår med bold. Du lærer at udføre halvtliggende vristspark, du får kontrol over driblingerne, du lærer at heade, og så er der godt med lår og brysttræning på programmet.

Individuel coaching giver dig en klar fornemmelse af dine egne evner og dit udviklingspotentiale, og så får du selvfølgelige masser af kamptræning. Vi spiller 1:1, 2:2 og 3:3 – og naturligvis 7:7 og 11:11. Derudover lærer du i praksis, hvad udtryk som dybdeløb, zoneopdækning, mand-til-mand-forsvar, presspil og stikninger betyder. Og du får en mere teoretisk viden om fodboldens historiske og samfundsmæssige betydning gennem årene, når vi både hører foredrag om fodbold, læser fodboldfagligt materiale og ikke mindst diskuterer fodbold.

Det hele bliver styret af underviseren Kristian Kirk, der har en fortid som professionel fodboldspiller i bl.a. Viborg. Han har derfor et indgående kendskab til spillet både på og udenfor banen, og har kompetencerne til at lære fra sig.

Udover muligheden for at spille mod de andre på højskolen, kan du også prøve dine evner af mod andre højskoler. Afhængigt af holdets størrelse og de andre højskoler, spiller vi enten med et hold med både drenge og piger, eller også spiller vi hver for sig. Uanset hvad, er der masser af højskoler i vores lokalområde, der hellere end gerne vil prøve sig af mod os.

Friluftsliv

Står outdoor-oplevelser i naturen og livet under åben himmel højt på din ønskeliste, så er faget Friluftsliv på Hadsten Højskole noget for dig. Her får du sjove og gode oplevelser udenfor, ligesom du bliver klogere på den natur, der omgiver os. Friluftsliv er fællesskab, samarbejde og sammenhold krydret med diskussioner om, hvad natur er.

Alle timerne i Friluftsliv foregår udenfor, og vi kommer vidt omkring på vandre-, kano- eller cykelture. I faget er det ikke kun i døgnets lyse timer, vi oplever naturen. Vi skal overnatte i det fri i bivuak, shelters eller telte. Det vekslende landskab omkring højskolen udforsker vi under overskriften Nordisk Friluftsliv. Vi dyrker det enkle og primitive liv under åben himmel, giver os god tid til de store naturoplevelser og får både viden om natur og hyggeligt samvær med hjem. Faget ligger i sommerhalvåret, så vi kan nyde godt af det dejlige vejr.

Fagets ”basecamp” ved højskolen består af to shelters og en bålhytte, så der er rig mulighed for at overnatte i det fri og lave lækker bålmad. Menuen står på alt fra brændenældesuppe, urtebrød og jordsteg og til ørred i avispapir – altså også retter fra naturens eget spisekammer.

Vil du gerne vide mere om højskolen og de øvrige fag, rejser og oplevelser, som du kan opleve på et højskoleophold? Få fingrene i vores gratis brochure og læs mere om en af Danmarks ældste højskoler.

Du er også altid velkommen til at ringe til os på tlf. 86980199 eller få en rundvisning på højskolen.

Friluftsliv & teambuilding

Er du til livet under åben himmel i vinterhalvåret, og er du frisk på at trodse regn, sne og kulde, så er Friluftsliv & Teambuilding på Hadsten Højskole noget for dig. Her kommer du ud i naturen og får prøvet dig selv af, når vi arbejder med samarbejde og sanseoplevelser – især varme og kulde.

I faget Friluftliv og Teambuilding på Hadsten Højskole kommer du til at udfordre dig selv. Nogle gange vinterbader vi, smutter en tur i den hjemmelavede sauna eller prøver kræfter med at bygge en ”hot tub” af et gammelt badekar med bål under. Generelt arbejder vi med de grundlæggende forudsætninger, der sætter dig i stand til at leve det enkle og primitive liv i naturen om vinteren – at finde vej, holde dig tør og varm, lave bål og fremtrylle lækkert og velsmagende bålmad.

Vælger du dette fag, kommer du til at opleve naturens stilhed og vejrets ubarmhjertighed i de hyggelige og trygge rammer, som højskolefællesskabet giver. Vi kommer til at sove ude i skolens shelters, i bivuak eller i et helt tredje ly. Om det bliver under en smuk og stjerneklar nattehimmel eller i stiv kuling og silende regnvejr, vil tiden vise.

Udover naturoplevelser bliver du udfordret på dine egne grænser og klogere på dine handlemønstre. Og så kommer du også til at diskutere forskellen på kultur og natur samt udviklingen af det natursyn, som præger vores moderne liv i dag.

Se også faget Friluftliv på Hadsten Højskole.

Mountainbike

Fart, fede oplevelser og gode grin – også når du bliver kastet af jernhesten. Det får du, når du vælger faget Mountainbike. Har du ikke selv en Mountainbike, låner du en på Højskolen. Og så er du klar til at vinde terræn. Du kommer til at køre gennem tætbevokset skov, op ad bakke og i høj fart gennem skarpe sving.

Timerne i Mountainbike på Hadsten Højskole veksler mellem længere køreture, hvor målet er at få nogle kilometer i benene samt ture, hvor du får tid til at nyde naturen og fordybe dig i omgivelserne, når vi tilbagelægger en mindre rundstrækning. Teknisk bliver du rigtig god, når du vælger dette fag. Du lærer at tæmme cyklen, når vi arbejder med alt fra balance og bremseteknik til optimering af din brug af gear samt trædeteknik og frekvens.

Sikkerhed, kondition og evnen til at holde din MTB i fart og flow, uanset hvor og hvordan du kører, er også noget af det, du får styr på i Mountainbike. Du prøver kræfter med at hoppe af og på cyklen i fart, at løbe med cyklen samt at holde tempoet både op- og ned ad bakke og i sving. Kort sagt bliver du godt rustet til at tage med, når vi spænder hjelmene og kører cyklerne helt ud i gearene.

Er du interesseret i at dyrke din Mountainbike passion på Hadsten Højskole, og har du lyst til at læse mere om højskolen og vores øvrige fag? Bestil vores brochure. Vil du opleve vores faciliteter på nært hold, giver vi gerne en rundvisning.

Klatring

Er du til højder, styrke-, balance- og koordinationstræning? Så er klatring noget for dig! Få mulighed for at presse dig selv og sætte nye grænser for, hvad du kan og tør, når vi udfordrer dig i klatrekunsten. Vi klatrer både på væg og i træer under ordnede forhold.

I faget Klatring på Hadsten Højskole, vil vi veksle imellem tre grundlæggende facetter; træklatring, vægklatring og slacklining. Men før vi giver os i kast med selve klatringen, sørger vi for, at alle eleverne har fuldstændig styr på deres egen og hinandens sikkerhed.

Det er ikke ufarligt at klatre, uanset om det er på væg eller i træer, men med den rette viden, sørger vi sammen for, at det er trygt og sikkert at begive sig opad.

Klatring inde og ude

Vi vil starte på højskolens egen klatrevæg, hvor vi vil træne i, hvordan vi bedst bruger vores kræfter og balance til at nå toppen. Du får styr på de grundlæggende teknikker, inden vi begiver os ud i nogle større og anderledes udfordringer.

Når vi lavet træklatring foregår hovedsageligt i træerne omkring højskolen. Her vil vi bruge forskellige teknikker til at overvinde udfordringerne i træet, bl.a. prusik-klatring og toprebsklatring. Derudover kommer du her for alvor til at opleve udfordringer i at klatre et sted, der ikke altid er umiddelbart fremkommeligt.

Slacklining bruger vi som et godt supplement til klatringen, hvor man i høj grad lærer at beherske sin balance og fokus.

Klatring for alle

Uanset din tidligere erfaring med at klatre, er faget Klatring på Hadsten Højskole en god mulighed for at prøve kræfter med klatring. Faget favner både nybegynderen der aldrig rigtig har klatret, den erfarne klatrer der har prøvet kræfter med væg- og træklatring, og alt derimellem.

Derudover har vi ind imellem mulighed for at sove i træerne, hvis vind og vejr er med os. En oplevelse, som de færreste har prøvet tidligere.

Har du lyst til at dyrke klatring på Hadsten Højskole? Tjek vores brochure og læs mere om Klatring og alle de andre fag på højskolen. Har du lyst til at se nærmere på vores klatrevæg- og de øvrige faciliteter på højskolen, så giver vi gerne en rundvisning.

Naturvandring

I dette fag skal vi kombinere vandring og naturoplevelser. Vi går hver gang en tur, og undervejs oplever vi naturen og gør små stop ved spændende ting på vejen. Det handler om at få naturoplevelser og viden om naturen med hjem.

Vi oplever årstidernes skiften, vejrets skiften og naturens små underværker. Vi lærer de mest almindelige planter og dyr at kende, og vi hører sjove og besynderlige historier om arternes levevis og kulturhistorie.

De senere år er der kommet mere fokus på biodiversitet, truede arter og hvordan vi kan passe mere på naturen. Et godt sted at starte, hvis man vil passe på naturen, er at lære naturen mere at kende. Hvilke planter og dyr lever derude? Hvordan er deres levevis? Hvordan hænger deres levevis sammen med andre dyr og planter? Hvordan påvirker vi mennesker deres levemuligheder?

Højskolen ligger tæt på et dejligt engområde og store skove, så vandreturene kan tage os til mange forskellige naturområder – både skov, eng og åbne landskaber. Mange af disse landskabstyper er skabt af menneskets påvirkninger og brug, så hvad er natur og hvad er kultur?

Har du lyst til at vandre i naturen? Tjek vores brochure og læs mere om Naturvandring og alle de andre fag på højskolen. Har du lyst til at se nærmere højskolen, så giver vi gerne en rundvisning.