11
MAJ
2021

Elever samler 121.439 kr. til brøndprojekt i Afrika

Posted By :
Comments : Off

5.692,3 kilometer. Så meget nåede eleverne at tilbagelægge på et døgn mellem fredag og lørdag. Et projekt, der ikke kun gav ømme ben, men som samtidig var med til at sikre to nye brønde, samt tre nye pumpestationer i Afrika.

Bag projektet stod foreningen LoveSpring, der arbejder for at give flere mennesker adgang til vand i Afrika. Men for at projektet skulle blive en succes, krævede det, at eleverne fik samlet penge ind. Det gjorde de, ved at gå så langt som overhovedet muligt på ét døgn.

Inden startskuddet lød, havde eleverne samlet sponsorer fra nær og fjern. De gav enten et engangsbeløb til projektet, eller donerede et bestemt beløb per gået kilometer. Jo flere kilometer eleverne gik, jo flere penge til projektet.

Flere nåede over 100 kilometer

Selve ruten var cirka fire kilometer lang, så eleverne hele tiden havde mulighed for at proviantere og hvile på højskolen, hvis de følte det nødvendigt. Om aftenen blev ruten en anelse kortere, for at undgå at eleverne for vild i mørket.

Det var på forhånd et mål for flere af eleverne, at de ville forsøge at nå over 100 kilometer på de 24 timer. Dog var de fleste dog også bevidste om, at det ville kræve noget ekstraordinært. Otte elever besad det ekstraordinære og formåede at gå over 100 kilometer. Rekorden blev på hele 113,7 kilometer.

Dermed nåede eleverne tilsammen op på hele 5.692,3 kilometer og samlede dermed mere end 120.000 kroner sammen til projektet.

Om forfatteren