Bæredygtighed

BÆREDYGTIGHED PÅ HADSTEN HØJSKOLE

På Hadsten Højskole gør vi meget for, at vores skole bliver så bæredygtig som muligt. Vi ved, at det betyder noget for vores elever, og vi føler et ansvar for at gå forrest i kampen mod en mere bæredygtig verden.

Derfor arbejder vi hver dag med store og små tiltag, der skal skubbe os i den rigtige retning. Herunder kan du læse mere om, hvilke konkrete tiltag der bliver gjort på Hadsten Højskole.

  • Fagene
    Bæredygtighed er et emne, som bliver berørt i mange af vores fag. I visse fag er det den bærende tanke bag hele faget. Det drejer dig blandt andet om KlimaKost og Grøn Sløjd. I begge fag er der fokus på, hvad du som enkeltperson kan gøre for at tænke og forbruge mere bæredygtigt. Teori omsættes til praksis, så bæredygtighed ikke blot er noget, vi taler om.
  • Højskolernes BæredygtighedsNetværk
    Hadsten Højskole er medlem af Højskolernes BæredygtighedsNetværk. Det betyder, at vi lever op til en række af de krav, som er sat for alle medlemmer af netværket. Det drejer sig blandt andet om undervisning i bæredygtighed, fokus på madspil og inddragelse af elever.
  • Reefood-certificeret
    Madspild er en af de store klimasyndere i fødevaresektoren i Danmark. Derfor arbejder vi på at nedbringe vores madspil så meget som muligt. Det gør vi så godt, at vi i 2019 modtog et Reefood-certifikat. Det betyder, at vi lever op til en række krav om vegetariske retter og håndteringen af overskudsmad.
  • Solcelleanlæg og 100% grøn strøm 
    Skolen har tre solcelleanlæg på taget, som producerer en del af den strøm, vi bruger. Derudover har vi fra starten af år 2020 valgt at al elektricitet bliver Co2-neutralt. Vi har skiftet leverandør for at få leveret en mere bæredygtig strøm, end den vi hidtil har haft.
  • Klimaugerne Favrskov
    Vi har i mange år deltaget i Klimaugerne Favrskov, hvor vi blandt andet har huset foredrag med Frank Iversen (Bonderøven), Michael Stoltze og andre spændende oplægsholdere, der har hver sin bæredygtige vinkel. Derudover har vi flere gange inviteret til klimavenlig fællesspisning i forbindelse med Klimaugerne Favrskov.