Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 12. august
01
NOV
2016

Movember på Hadsten Højskole

Comments : Off

movember_2016_web

Gro et overskæg mod kræft. I november vil et hold unge mænd fra Hadsten Højskole lade deres overskæg vokse for at samle ind til kampen mod kræft. I dag startede de med at lade sig glatbarbere.

Omklædningsrummet på Hadsten Højskole er fyldt med unge mænd, der kæmper om en plads ved spejlet. En stor del af skolens mandlige elever er mødt op.
”Seriøst, skal man være helt glatbarberet? Kan man ikke lade lidt dun sidde som forspring?” spørger Frederik Vinding sin ven, som ryster på hovedet.
”Du skal være helt barberet,” lyder det.

Et lille offer i den gode sags tjeneste
Drengene fra Hadsten Højskole er med i den verdensomspændende kampagne ”Movember”. Mo er slang for overskæg. Ideen bag kampagnen er, at mænd skal gro et overskæg i november for sætte fokus på prostatakræft.
”Vi mænd er jo så glade for vores skæg. Så det er lidt af et ’sacrifice’. Men det gør vi gerne i den gode sags tjeneste,” siger Emil Rosborg, som er initiativtager på skolen. ”Selvom vi nok kommer til at se lidt dumme ud,” griner han.

Du kan støtte drengene fra Hadsten Højskoles indsamling mod kræft på dette link: https://dk.movember.com/team/2261907

Om forfatteren