Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019
01
DEC
2017

Narkohunde snuser til elever på Hadsten Højskole

Af Amanda Rishøj Madsen og Alexander Broberg Tørring

Hadsten Højskole fik besøg af narkohunde, der blev testet i deres færdigheder som narkoopsporer for politiet. En prøve, der kræver mere end blot en god snude.

NARKOHUNDE Klokken var 8.30 en almindelig tirsdag morgen, da tre firbenede politiassistenter kom ind ad højskolens frontdør med logrende haler og tunger hængende ud af munden. Hundene skal bestå den årlige opsporingsprøve, der går ud på at finde små narkoposer i en række tests. Det hjalp politi- og journalisteleverne på Hadsten Højskole poltiet og hundeførerne med.

Den 4-årlige labrador Pixi og hundefører Thomas Kjærgaard er blandt en af de i alt tre par, der skal testes. Der er meget på spil for både Thomas, Pixi og familien, hvis prøven ikke bestås. Men det er ikke noget, som Thomas er særligt bekymret over. Han har aldrig haft en hund, der er dumpet i sine 13 år som hundefører for Kriminalforsorgen.

Planter stoffer på eleverne
Seks af eleverne bliver udpeget til at være i besiddelse af euforiserende stoffer, som hundene senere skal finde frem til. Kokain, amfetamin og hash bliver skjult i lommer, strømper og buksefoldere. Efterfølgende blev eleverne fotograferet, så politiet havde styr på, hvor stofferne befandt sig.

Det har nok været et problem før, at folk stikker af,” lyder det fra en af forsøgskaninerne, mens hans stikker en pose amfetamin i strømpen. Nu går prøverne i gang.

Hundenes eksamensdag
”Det er knald eller fald i dag for hundene”, lyder det fra eksaminatorerne, da eleverne informeres om, hvad der er på spil. Derfor bliver elever, der har haft omgang med narkotika i weekenden, bedt om at forlade gymnastiksalen. Der er ingen, der går.

Første hund er Pixi, der går pænt med Thomas rundt blandt grupper af elever. Nogle har noget på sig, andre har ikke. En enkelt kommando er nok, for at Pixi agerer.

“Dæk, sit, søg.”

Pixi har fået færten af noget i højre sok hos en af eleverne. Hun begynder ivrigt at kratte og snuse, indtil Thomas trykker på en klikker for at markere, at stofferne er fundet.

Nervøse elever
Det er allerede nemt at se, hvem der har noget ulovligt på sig. Kropsholdningen er stiv, skuldrene sidder højt, hænderne er over kors, og blikket følger febrilsk hundens bevægelser rundt i lokalet som en skyldig, påvirket festivalgæst under razzia på Smukfest.

Udholdenhed, koncentration og tålmodig er sammen med en pålidelig lugtesans nogle af de vigtigste elementer at besidde som narkohund. Derfor skal Pixi også testes i disse. Det tester man med ’tomt søgerum’, hvor hunden undersøger elever uden stoffer på sig med henblik på at beholde fokus på at finde færten.

Pixi og Thomas bestod alle dagens opgaver uden problemer.

Om forfatteren