ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Foråret 2021 starter 10. januar - Enkelte drengepladser tilbage.

Vandring i naturen på højskole

Naturvandring

Elsker du at gå i naturen, og kunne du godt tænke sig at blive klogere på den natur, der findes her i landet. Så er Naturvandring faget for dig. Vi skal gå til vejen ender og undervejs blive meget klogere på den natur, vi går igennem. 

I naturvandring skal vi kombinere vandring og naturoplevelser. Vi går hver gang en tur, og vi træner os op til at kunne gå længere og længere. Vandring er en rolig, men styrkende og vedholdende form for motion.

At vandre er ikke kun godt for kroppen – det er i høj grad også godt for hovedet, for som Søren Kierkegaard har sagt: ”Jeg har gået mig mine bedste tanker til, og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den”.

Undervejs oplever vi naturen og gør små stop ved spændende ting på vejen. Vi oplever årstidernes skiften, vejrets skiften og naturens små underværker. Vi lærer de mest almindelige planter og dyr at kende, og hører sjove og besynderlige historier om arternes levevis og kulturhistorie. Faget handler altså både om selve det at gå, og det handler også om at få naturoplevelser og viden om naturen med hjem.

Højskolen ligger tæt på et dejligt engområde og store skove, så vandreturene kan tage os til mange forskellige naturområder – både skov, eng og åbne landskaber. På turene kommer vi også til at opleve og snakke om hvordan naturen i Danmark er meget påvirket af os mennesker. Hvad er natur og hvad er kultur?

Fagområde: Idræt & Outdoor

Underviser: Emma Sand

 

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

VOXPOP


“I Friluftsliv kaldte vi os for Friluftsfamilien.”
– Emma Thusgaard Rørstrøm

NYHEDER

Hadsten Højskole Prisen 2020

Hadsten Højskole Prisen uddelt

september 24, 2020
Fodboldgolf i haven

Improviseret golfbane hittede i sensommersolen

september 16, 2020
Husråd E2020

Husrådet debuterer til første fællesmøde

september 09, 2020