ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 5. januar 2020
26
OKT
2019

Nyt husråd på plads

Posted By :
Comments : Off

Nyt husråd

2. periode er startet på efterårsholdet, og det betyder nyvalg til Husrådet. Et råd, der består af fire elever, som er ansvarlige for blandet andet at afholde fællesmøderne. Det første husråd er valgt til og med starten af 2. periode. Herefter skal et nyt husråd vælges.

For at blive opstillet som kandidat skal minimum tre andre elever give skriftligt udtryk for, at de støtter den pågældende kandidat. Derefter har alle kandidater mulighed for at holde en kort tale, hvor de fortæller om, hvorfor de skal vælges til Husrådet. Alle kan i udgangspunktet stille op, så længe det overstående krav er opfyldt.

Herefter er det op til de andre elever at afgive deres stemme på de fire kandidater, som de mener, skal udgøre det kommende Husråd. For anden periode er der mulighed for, at to medlemmer af det tidligere husråd kan genvælges. Dog skal der som minimum to nye kræfter ind.

I arbejdstøjet fra dag ét

Til anden periode var der fem kandidater på valg. Fire nye kandidater og et medlem af det tidligere husråd. De fik alle lov at holde deres korte taler til morgensamlingen, hvorefter alle fremmødte elever afgav deres stemme. Resultatet ville blive afsløret til frokost.

Der var dog den lille hage, at det tidligere husråd havde bedt det nye husråd om at mødes til frokost for at overlevere vigtige beskeder. Men da ingen vidste, hvem der var i det nye husråd, opstod der spredt forvirring. Resultatet blev dog hurtigt fundet frem og viste, at der var genvalg til det ene tidligere medlem og de resterende tre var i sagens natur nye.

Mindre end et døgn efter deres udvælgelse står de for afholdelse af deres første Fællesmøde, hvilket forløb ganske problemfrit. Stort tillykke til de fire nye husrådsmedlemmer og tak for indsatsen til dem, der har siddet på posten indtil nu.

Om forfatteren