ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 8. September

Faciliteter

FACILITETER PÅ HADSTEN HØJSKOLE

Som elev på Hadsten Højskole, har vi mange gode faciliteter, du kan benytte dig af – både i undervisningen og i fritiden. Alle vores faciliteterne er tilgængelige for vores elever døgnet rundt.

  • Søjlehallen: Dette rum er skolens hjerte. Her kan du spille billard, bordfodbold, bordtennis, brætspil, læse aviser eller blot få samlet op på de ting, der rør sig på skolen. Placeret tæt på både kontoret og lærerværelset, er der altid mennesker i Søjlehallen.
  • Spisesalen: Skolen måske vigtigste rum. Her indtager du alle dine måltider, og det er også her vi afholder middage, når der er festlige arrangementer for eleverne.
  • Gymnastiksalen: I skolens gymnastik sal finder du alt det, du har behov for, hvad enten du skal spille volley, badminton, basketball eller blot mangler et stor rum, hvor du kan boltre dig. Vi bruger også salen, når vi holder større arrangementer, både som en stor foredragssal og som dansegulv.
  • Fitnessrum: I fitnessrummet på Hadsten Højskole finder du selvfølgelig en bred vifte af maskiner, vægte osv. – både til styrke- og kredsløbstræning.
  • Multibane: Banen bliver ofte brugt til at spille fodbold, men der er også mulighed for bl.a. at spille tennis på banen. Derudover bruges den ofte til forskellige konkurrencer, når gangrådene arrangerer kaffeaftener.
  • Udendørs boldbane: Her spiller vi især fodbold, men også rundbold, baseball og spikeball bliver typisk spillet her.
  • Wi-fi: Vi har super god og stabil wi-fi i alle klasser og opholdsrum. I realiteten er der stort set også wi-fi på alle værelser.
  • Musiklokalet: Her finder du alt fra instrumenter, forstærkere og mikrofoner til ledninger og højtaleranlæg. Rummet er desuden lydisoleret, så du kan have din musik i fred, indtil den er færdig.
  • Einstein: Einstein er elevernes festlokale. Lokalet bliver ikke kaldt Einstein, fordi vi oplever, at vores elever bliver lysende genier af at opholde sig her – men tidligere har lokalet været benyttet til fysik.
  • Maleri: Vores hyggelige kreakælder indbyder til fordybelse og kreativitet, og her gør det ikke så meget, hvis du kommer til at spilde lidt maling på gulvet.
  • Keramik: I keramik-lokalet kan du dreje, forme og på anden måde bearbejde leret. Vi har alle de fornødne materialer og maskiner til at gøre din keramikdrøm til virkelighed.
  • Strikkerier: Måske skolens hyggeligste rum indrettet med masser af bløde møbler. Her er det fedt at sidde og strikke, slappe af med en kop kaffe – eller blot lade tiden stå stille.
  • Shelters og bålplads: Er du vild med friluftsliv, behøver du ikke forlade skolens område. Vi har både en stor bålhytte, samt to hyggelige shelters her på skolen, som nogle elever ynder at sove i de varme sommeraftener.

Overnævnte er blot et udsnit af vores faciliteter. Hvis du vil opleve hele skolen med egne øjne, er du altid meget velkommen til at komme forbi og få en rundvisning.

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

VOXPOP

_DSF3285
“Jeg kommer fra England og vil gerne studere på universitetet. For mig er et højskoleophold en god mulighed for at lære om den danske kultur.”
– Monica Sørensen

NYHEDER

Afskedskram

På gensyn til forårsholdet ’19

juni 15, 2019
Foraar aargang 2019

Alternativ undervisning og gåtur langs stranden

juni 12, 2019
Grundlovsfejring i Hadsten

Grundlovsfejring i sommersol

juni 06, 2019