ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 23. februar 2020
16
DEC
2019

På gensyn til Efteråret’19

Posted By :
Comments : Off

Ethvert højskoleophold har en begyndelse og en slutning. Og selvom det kan være en hård omgang at starte op med 80 fremmede mennesker, så er afslutningen for langt de fleste endnu værre. De 80 fremmede er på 19 uger blevet til 80 gode venner, som fra den ene dag til den anden blive spredt fra alle vinde. Og selvom alle fra starten har vidst, at det var vilkårene, rammer virkeligheden ofte hårdere end først forventet.

Allerede torsdag blev de indledende øvelser gjort. Værelserne blev tøm og fællesarealerne blev gjort rent, mens det spredte sig en stemning af, at nu skulle alle øjeblikke nydes til fulde og den sidste dråbe højskole skulle vrides ud af opholdet.

Som afbræk fra rengøringen blev torsdag eftermiddag brugt på stjerneløb, hvor alle lærerne havde forberedt poster, der udfordrede hukommelse, lugtesans og samarbejdsevne. Herefter var der tid til at få skrevet hilsner i diverse mindebøger, inden aftenen bød på lancier for alle.

Den uendelige fredag

Fredag begyndte alvoren så småt at gå op for eleverne. De første tårer begyndte at melde sig i øjenkrogene, mens den sidste rengøring blev klaret. Herefter var der lagt op til den helt store finale, hvor det først og fremmest handlede om at holde humøret oppe.

Det startede med en udvidet morgensamling, hvor der var elevindslag af forskellige slags. En læste op af sine dagbogsnotater fra første uge, andre havde skrevet en sang og så skulle årgangens favoritsang vælges. Her blev der brudt med fire års ensidige valg, da Efteråret’19 valgte Wind of Change som deres favorit. En sang, der naturligvis rundede morgensamlingen af.

Efterfølgende var der tid til at klæde sig på til fest, inden den store afslutningsmiddag begyndte. Her startede det hele i gymnastiksalen, hvor der blev danset om juletræet og læst et juleeventyr. Derefter var det til bords til den sidste middag, inden skolens band spillede op til fest. En fest, hvor ingen havde lyst til at gå i seng og som derfor først stilnede af ved 4-tiden lørdag morgen.

Den uundgåelige afsked

Lørdag middag kom det øjeblik, som eleverne have forsøgt at fortrænge. Den stund, hvor de skulle skilles og hvor det var på tide at sige på gensyn. For manges vedkommende med visheden om, at de skulle ses igen. Ikke desto mindre er det hårdt at tage afsked med alle de mennesker, der har været en del af den boble, de alle har levet i de seneste 19 uger.

Selve afskeden forløb ganske fredeligt og med plads til masser af smil og grin mellem de våde øjne. Og efter en times afskedsseance var det slut. De sidste elev havde forladt skolen og der var kun lærerne tilbage.

På gensyn til Efteråret’19! Vi ønsker jer alle sammen alt godt for fremtiden og glæder os til at se jer igen en dag.

Om forfatteren