Hadsten Højskole
ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 12. august
29
AUG
2014

Slædepatruljen Sirius

Comments : Off

sirius_web

I fællestimen den 9. september får vi besøg af Rasmus Mannerup Jørgensen, der vil fortælle om sin tid i Slædepatruljen Sirius. Rasmus Mannerup, der er tidligere elev på Hadsten Højskole, har flere gange holdt sit foredrag på skolen. Vi tør derfor godt garantere et spændende og fængslende foredrag om at have en drøm og gå hele vejen for at få den opfyldt. På den måde er det et eventyr om utrolige strabadser og personlige prøvelser, hvor man befinder sig på grænsen af det menneskeligt mulige. Men det er også et eventyr om stor og smuk natur, hvor menneskene bliver meget små og afhængige af hinanden og deres slædehunde. Alt i alt en fantastisk fortælling, der formidles så konkret, personligt og troværdigt, at den virkelig griber en.

Slædepatruljen Sirius består af 12 mænd og cirka 80 hunde. Patruljen, der er underlagt Søværnets Operative Kommando, har som hovedopgave at håndhæve dansk suverænitet og overvåge den 16000 km. ubeboede kyststrækning i Nordøstgrønland.

Om forfatteren