ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Næste hold begynder den 6. januar 2019
27
SEP
2017

Solbrillerne luftes i USA – 30 grader, ja-tak

Comments : Off

Eleverne har gået og glædet sig de sidste par uger, og nu er de endelig af sted på studietur. Den ene gruppe har sat kursen mod The Big Apple, mens den anden havde en lang bustur foran sig, da de drog mod Spindl i Tjekkiet. Begge grupper har sendt elektroniske postkort til os på skolen, der desværre ikke skulle med i denne omgang.

Gangene på Hadsten Højskole står da også en smule tomme, så det var dejligt at høre, at der er højt humør og masser af gode oplevelser for de rejsende.

Her sidder den ene gruppe foran Lincoln Memorial i Washington. Om lidt går turen til New York. Og modsat de andre på billedet, lader de selvfølgelig telefonen ligge i lommen og suger indtryk til sig.

Adrenelinjunkier i Tjekkiet
Eleverne i Spindl har både klatret og suset gennem luften oppe i træerne. Turen har også budt på masser af smuk natur, og den slutter af med storbyliv i Berlin, hvor de allerede har set masser af street-art, hørt musik og besøgt historiske steder.

Selvom eleverne nyder det i fulde drag, glæder vi os til, at de snart kommer tilbage igen. Skolen er nu noget sjovere, når den er fuld af liv og glade unge mennesker.

 

Om forfatteren