ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Foråret 2021 starter 10. januar - VENTELISTE.

Studietur - USA - Hadsten Højskole rejser

STUDIEREJSER MED HADSTEN HØJSKOLE

Det er en tradition, at vi på Hadsten Højskole rejser ud i verden. Både Forår og Efterår vil vi hive en uge ud af kalenderen og i stedet besøge en del af verden, hvor vi kan blive klogere på andre kulturer og folk.

Grundet den nuværende Covid-19 situation, har vi valgt, at studieturen for Efterårsholdet 2020 og Forårsholdet 2021 går til Bornholm.

Herfra vil der være rig mulighed for at se nærmere på, hvad denne fantastiske klippeø har at byde på af både natur, historie, kultur og ikke mindst stemning og atmosfære. Hver dag vil der være forskellige muligheder og spændende oplevelser rundt på øen, enten som fælles aktiviteter eller i mindre grupper. Og med højskolens placering midt på Bornholm, er der ikke langt til noget – hverken i bus eller på cykel.

Der bliver tale om en fællestur, hvilket betyder, at alle elever kommer med på den samme tur. Du skal med andre ord ikke vælge noget fra, men får alle de gode oplevelser, samt mulighed for at dele dem med alle dine bedste højskolevenner.

Et egentligt program med oversigt over de forskellige aktiviteter får eleverne, når de starter på Efterårsholdet. Samtidig vil der være plads til selv at komme med inputs og ideer til forskellige aktiviteter undervejs.

Du kan læse mere om vores planer for fremtidige studierejser her

Har du spørgsmål vedr. højskolens rejser, så ring til os på tlf. 8698 0199 eller send os en mail på info@hadstenhojskole.dk.

Du er også meget velkommen til at komme forbi til en rundvisning, hvor du kan høre meget mere om Hadsten Højskole og vores rejser. Vi glæder os til at møde dig!

STUDIEREJSER

BESTIL BROCHURE

Bestil brochure

NYHEDER

Projekt: Cirkus Corona

oktober 14, 2020
Bornholm studietur

Eleverne er tilbage efter vellykket studietur

september 26, 2020
Hadsten Højskole Prisen 2020

Hadsten Højskole Prisen uddelt

september 24, 2020