ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Foråret 2021 starter 10. januar - VENTELISTE.
26
SEP
2020

Eleverne er tilbage efter vellykket studietur

Posted By :
Comments : Off

Bornholm studietur

Året studietur blev som altid en bragende succes, selvom intet var som det plejer. Vores sædvanlige ture til henholdsvis Washington/New York og Spindl/Berlin blev allerede i foråret aflyst, på grund af den verserende corona-pandemi. Det betød, at der skulle findes en hel ny destination til årets studietur. Valget endte på Bornholm.

En andet nyt tiltag var, at alle eleverne tog afsted på den samme tur, og altså ikke skulle vælge mellem det ene eller det andet. I stedet blev de kørt i samlet flok fra Hadsten og endte otte timere senere på Bornholm Højskole, som vi havde fået mulighed for at leje til formålet.

Dermed kunne vi nemt holde fast i de bo-grupper, som eleverne kendte fra hverdagen, samtidig med at der var lokaler, hvor det var muligt for alle elever at være samlet og overholde de gældende krav til afstand. Der blev dog rystet lidt op i de kendte vaner, da alle elever fik nye værelseskammerater på studieturen. En omrokering, der naturligvis kun foregik inde for bo-grupperne.

Oplevelserne stod i kø

Selve turen på Bornholm bød på et væld af oplevelser og udfordringer for eleverne. På forhånd havde de mulighed for at vælge sig ind på forskellige workshops, som blev afholdt i løbet af ugen. Det betød blandt andet, at eleverne prøvede kræfter med tømmerflådebyggeri, rappelling, mountainbike og bueskydning. Samtidig fik de mulighed for at se nærmere på noget af den glaskunst, som Bornholm er særdeles kendt for.

Der blev også plads til en hel del af de klassiske højskoleaktiviteter som morgensamlinger og aftenhygge. En aften blev brugt på at ølsmagning med lokale bornholmske øl, mens den sidste aften blev brugt i selskab med et lokalt band, der gav koncert.

De mest morgenfriske elever benyttede også en af de smukke morgener til at nyde en solopgang med den fineste udsigt over det bornholmske landskab.

Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget. Og skal man vurdere ud fra elevernes begejstring, var studieturen til Bornholm absolut en succes.

Om forfatteren