ET LANGT OPHOLD PÅ HØJSKOLE?
Foråret 2021 starter 10. januar - Enkelte drengepladser tilbage.
17
AUG
2020

Velkommen til Efteråret 2020

Posted By :
Comments : Off

Nye elever efterår 2020

”Hej! Velkommen til…”

Sætningen lød igen og igen, da de 105 efterårselever meldte deres ankomst på Hadsten Højskole. For første gang i mere end femten år bliver højskolen nemlig fyldt helt op i efteråret – noget der normalt er forbeholdt forårsholdene. Men med en Coronavirus, der har besværliggjort udenlandsrejser, er højskolen blevet prioriteret af mange unge mennesker i år, hvilket også har sat sit aftryk på Hadsten Højskole.

Virussen havde også den indvirkning på ankomsten, at alle eleverne på forhånd var blevet tildelt et interval, som de skulle dukke op i. Alt sammen for at undgå at klumpe for mange mennesker sammen på én gang. Ligeledes fik kærester, forældre og søskende besked om, at de måtte forblive på skolens udendørs arealer, fordi de indendørs var forbeholdt eleverne.

Heldigvis artede vejret sig på den bedst tænkelige måde, og med en bagende sol og blot en smule vind, var der rig mulighed for, at mødre og fædre kunne få det perfekte billede af det barn, de nu skal se langt mindre til frem til jul.

Da alle elever var landet, blev de mest overordnede retningslinjer gennemgået, hvorefter det var tid til at lære sine nye højskolevenner bedre at kende. Fulde af nye indtryk, og med den værste nervøsitet overstået, gik eleverne så småt til ro i sommervarmen. Alle med udsigten til for første gang at vågne op på Hadsten Højskole som en del af efterårsholdet 2020.

Om forfatteren