
Mærk verden - eller noget af den på Hadsten Højskole - Korte kurser 2012Velkommen til endnu en sæson på Hadsten Højskole. Både til gamle kendinge og til dem, der for første gang overvejer at tage på højskole. Vi har endnu en gang bestræbt os på at sammensætte et alsidigt og seriøst program af korte kurser, som vi er glade for at kunne præsentere for dig.
![]() Hadsten Højskole er en almen grundtvigsk højskole med et bredt fagudbud indenfor SAMFUND, IDRÆT, SUNDHED, KUNST-MUSIK-TEATER, DANSK & MATEMATIK OG LIVSFORSTÅELSE. Det brede fagudbud afspejles også i vores korte kurser. Der er kurser for både hånden, ånden og kroppen. Ligeledes afspejler vores korte kurser, at højskolen er for hele livet. Der er således spændende udfordringer for alle – uanset alder.
Højskole handler i høj grad om at få en forøget opmærksomhed på alt det, tilværelsen rummer og på det tilværelsen vil os. En sådan forøget opmærksomhed kan opstå i mødet – med de andre og det, vi er optaget af. Der er mulighed for nye udfordringer eller ny inspiration, såvel som mulighed for at fordybe sig yderligere i det kendte. Men et er sikkert – det spænder aldrig ens af, for god højskole bliver altid til i samværet og samtalen med de andre. Det er en ny oplevelse hver gang. Jeg kommer til at tænke på en af Storm P.’s fluer, hvor den ene herre siger til den anden: ”Hvad er det mest interessante du har oplevet?” Hvortil den anden herre svarer: ”Det har jeg ikke oplevet endnu.” Vi vil gerne byde dig hjertelig velkommen på Hadsten Højskole i sæsonen 2012.
|
Nyt spændende fagområde fra efteråret 2012, Natur & Science med følgende fag: Opfinderens Værksted, NaturKompagniet og Klima-House Få pladser tilbage på næste hold der begynder 11. marts. Kontakt skolen på tlf. 8698 0199 eller gå direkte til Tilmelding. Tilmelding til de korte kurser i 2012. Forårsholdet 2012 har mulighed for at skyde lerduer med Erling - ren kult på Hadsten Højskole.
|
The trip to France was great! Michal Jonak, Tjekkiet |