Vælg en side

PSYKOLOGI & FILOSOFI

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Kommunikation & Sprog

Explora

FAGENE

PSYKOLOGI & FILOSOFI

Verden kan være svær at navigere i. Hvad er et godt liv? Hvad er godt for mig? Hvad er meningen med det hele? I fagområdet Psykologi & Filosofi dykker vi ned i den psykiske del af mennesket, og i de mange filosofier og tanker der hører livet til.

I fagområdet Psykologi & Filosofi stiller vi spørgsmål, der ikke nødvendigvis er et svar på, vi udfordrer hinanden på vores holdninger og vi bliver klogere på, hvad der påvirker vores psyke og hvordan.

På Hadsten Højskole underviser vi bredt indenfor psykologien, og du kan derfor vælge mellem fire forskellige psykologiske fag: Neuropsykologi, Personlighedspsykologi, Socialpsykologi og Pædagogik. Du kan fx dykke ned i menneskehjernen og se på de mekanismer, der har betydning for vores adfærd. Eller du kan få en større forståelse for, hvordan omgivelser og relationer spiller en rolle, når det kommer til identitet og personlighed.

De filosofiske fag spænder også bredt. Fra filosofifag indenfor politik og sprog til et fag som Filosofisk vandring, der altid foregår ude i naturen. I faget Politisk Filosofi handler det kort sagt om den del af filosofien, der har med samfundet at gøre. Hvilke filosofiske anskuelser ligger der fx bag tanken om en minimalstat?

Hvad er meningen med livet? Et spørgsmål der ofte er stillet, men som afføder svar i uendeligt mange retninger. I faget Eksistens er det netop spørgsmålene, der er drivkraften – og ikke svarene.

Du kan også prøve kræfter med fag som Etik, Sprogfilosofi, Fordomme og Kærlighed.

Har du nogen spørgsmål vedrørende vores fag, er du altid velkommen til at ringe til os på tlf. 86 98 01 99 eller sende en mail på info@hadstenhojskole.dk. Vi sender dig også meget gerne vores brochure, hvor du kan blive meget klogere på Hadsten Højskole.

På Hadsten Højskole sammensætter du selv dit eget skema. Læs mere om konceptet og fagområderne her.

Hadsten Højskole