hadsten-hojskole-in-english

PSYKOLOGI & FILOSOFI

FAGENE

Ondskab

Ondskab har altid været en del af menneskets historie, og helt tilbage fra de ældste kilder har vi beretninger om det onde. Men hvad er ondskab egentlig? Når man skal forsøge at besvare det spørgsmål, lander man med det samme i spørgsmålet om, hvad mennesket er. For er ondskaben og det såkaldt umenneskelige ikke netop det, der kendetegner mennesket?

I dette kursus dykker vi ned i tænkningens historie for at forstå forskellige perspektiver på ondskab. Er ondskab uvidenhed, så ondskaben kan overvindes og undgås gennem oplysning og indsigt, som grækerne tænkte? Er den snarere en stor, mørk og dæmonisk kraft, der kan få magt over os? Eller er den det modsatte – noget nærmest usynligt, som vi dårligt nok bemærker, før det er for sent, noget banalt, som den politiske tænker Hannah Arendt skrev, da hun fulgte retssagen mod nazisten Adolf Eichmann? Er der nogle mennesker, der er gode, og andre der er onde? Eller gør man det onde i overbevisning om, at det er godt?

Vi finder helt sikkert ikke et svar, vi kan være sikre på, men til gengæld giver temaet ’ondskab’ os muligheden for at blive klogere på forskellige syn på os mennesker og vores handlinger.

Politik & Samfund

Idræt & Outdoor

Psykologi & Filosofi

Krop & Kost

Kunst & Kunsthåndværk

Musik & Sang

Kommunikation & Sprog

Explora